Tricks giver maden et pift

Når kyllingen ser sprød ud i tilbudsavisen. Når vaniljeisen byder sig cremet til i annoncen. Eller når isterningerne klirrer lystigt i drinken i reklamen. Så kan det meget vel være en illusion alt sammen. For kyllingen er måske i virkeligheden frossen, isen består af flødeost, og isterningerne er af plastik. »Tit skal de produkter stå længe under varme lamper i studiet, så derfor kan den slags løsninger blive nødvendige«, fortæller fotograf Simon Hem, der har erfaring blandt andet fra optagelser til tilbudsaviser: »Desuden ville en kylling, der blev tilberedt helt færdig, få for mange rynker, så typisk brunes skindet kun. Soya kan også få fjerkræ til at se mere færdigt ud, end det er«. I orden i tilbudsaviser Jes Buusmann er med sine mere end 30 år i branchen en af Danmarks mest erfarne reklamefotografer inden for mad. Han har forståelse for de smutveje, man kan vælge at bruge, når en vare skal præsenteres i en tilbudsavis, selv om han ikke mener, det er helt reelt. »Men det går an, fordi den slags reklame ér illusion«, siger Jes Buusmann: Uetisk i kogebøger »Tricket med isterningerne er også i orden. Derimod er det uetisk og uacceptabelt, hvis man snyder med kogebogsretter eller den mad, der er illustration til opskrifter i ugeblade, aviser og også tilbudsaviser. Her skal det være den ægte, tilberedte slags, fordi det skal se ud som det, læserne når frem til derhjemme. Det er da også mit indtryk, at ærligheden er udbredt her«. Jes Buusmann har været fotograf på talrige kogebøger, ligesom han fast fotograferer mad til flere ugeblade. Og helt uskyldig i trickgenren er han ikke, erkender han: »Jeg har medvirket i numre, løgn og bedrag, og det fortryder jeg i dag. Jeg gør det heller ikke mere, for det har ikke noget at gøre med fotografering«. Kunstige vafler Det grelleste eksempel, Jes Buusmann kan huske, var for år tilbage, hvor han arbejdede med et produktfoto til vaffelmel. Her blødte syltetøjet mellem vaflerne dem så meget op, at de blev flade, og det syn var producenten ikke glad for. Derfor blev det besluttet - Jes Bussmann husker ikke af hvem - at en snedker skulle fremstille nogle vaffelmodeller af træ. Og de blev så fotograferet med syltetøj. Den type direkte fup havde sin storhedstid i 1970'erne og 1980'erne, mener reklamefotografen, mens der ifølge hans erfaring snydes langt mindre i dag. Deri støttes han af foodstylist og kok Peter Munck, der har arbejdet med markedsføring af mad i over ti år både for producenter og supermarkeder. »Selvjustitsen herhjemme er blevet større, for helvede er løs, hvis noget ikke er sandt, og kunderne finder ud af det. Den risiko tør de færreste firmaer løbe«, siger han. Kan være overtrædelse af lov Ifølge Søren Iversen, jurist i Forbrugerklagenævnet, kan det være en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis et produkt bevidst manipuleres mere indbydende, end det reelt er. Så vidt han erindrer, har nævnet aldrig fået henvendelser om den slags sager.