Fredsommeligt kampvalg i kirken

I mere end 90 procent af landets 2.200 sogne skal der ikke være valg til menighedsrådene i dag. Her har man for længst talt sig til rette om hvem der skal sidde ved bordet de næste fire år. Kun i 199 sogne går menighederne til kampvalg, og aldrig har tallet været lavere. Det har også skortet på fremmødet ved orienteringsmøder og i det hele taget er det hverken kirkelige løfter eller brandtaler, der har præget landet op til dagens valg. Burde være kampvalg alle vegne Og det er en skam, mener sekretariatsleder Hans Grishauge fra det grundtvigske Kirkeligt Samfund: »Jeg synes jo, at demokratiet har godt af, at meninger brydes, og det gælder også for menighedsrådene. Efter min mening burde der være kampvalg alle vegne«. Grishauge erkender, at det oftest er et problem i sig selv at finde folk nok til at fylde en enkelt liste til et menighedsråd. For slet ikke at tale om at fylde flere lister, der kan gå til kampvalg mod hinanden. Strukturen er problemet Han ser langt hen ad vejen folkekirkens nuværende struktur som problemet og mener, at det ville hjælpe svært på aktiviteten hvis folkekirken fik større selvstyre og dermed øget indflydelse på egne forhold, for eksempel i form af et råd i hvert af landets ti stifter, så beslutningerne rykker nærmere borgerne. »Folkekirken har et demokratisk underskud, og jeg tror, at interessen for menighedsrådene ville øges hvis de fik flere opgaver at løse eller følte sig tættere på beslutningsprocesserne. Som det er nu er der ikke meget demokratisk prestige i at lade sig vælge«, siger han. Mere arbejdsdygtigt Men kampvalg for kampvalgets egen skyld er ikke at ønske, mener Hans Raun Iversen, lektor ved Systematisk Teologi på Københavns Universitet. »Alt tyder faktisk på at man får de mest arbejdsdygtige og sandsynligvis også de mest repræsentative menighedsråd uden kampvalg«, siger han. »Det skyldes, at der er meget få, der stemmer ved menighedsrådsvalgene, og at der dermed kommer en kolossal tilfældighedsfaktor ind i spillet«. 'Fnidder' Han peger også på, at det tit er 'fnidder' i sognet, der får menigheder til at geråde ud i kampvalg, og det har langtfra altid noget med Gud eller kirke at gøre. Personalesager præger de interne uenigheder i mange sogne, ligesom lokale stridigheder kan udmønte sig i kampvalg. »Det er jo ingen kunst at lave et kampvalg, men det er en kunst at bruge det fornuftigt og masser af steder er man ikke i stand til det. Det kræver nemlig ressourcer at skabe en debat om nogle ting, det giver mening at debattere, så det ikke bare bliver fnidder«, siger han. Valgstederne åbner klokken 9 og lukker klokken 20. Resultatet vil de fleste steder være tilgængelige i morgen.