Danmark vil undgå ældre flygtninge og analfabeter

Analfabeter og ældre flygtninge er som udgangspunkt ikke længere velkomne. For de har svært ved at lære dansk og få sig et job. Hvor Danmark hidtil har valgt at modtage de mennesker på flugt, som har størst behov for beskyttelse, ofte de ældre og de syge, skal der fremover også lægges vægt på, hvem der har det største 'integrationspotentiale'. Skal kunne 'bidrage til samfundet' Vi vil med andre ord helst have de lejrflygtninge, der har en uddannelse, kan læse og skrive, og som taler et eller flere fremmedsprog. Altså dem, som har størst mulighed for at finde sig et arbejde, og som dermed kan »bidrage til det danske samfund«, som det hedder i bemærkningerne til et lovforslag, integrationsminister Bertel Haarder (V) har sendt i høring. Forslaget gælder de cirka 500 mennesker, som Danmark hvert år modtager på opfordring fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), de såkaldte kvoteflygtninge. 'Uacceptabelt menneskesyn' I et høringssvar skriver Landsorganisationen i Danmark (LO), at forslaget er udtryk for et »ganske uacceptabelt menneskesyn«. Det er et alvorligt brud med det princip, de danske myndigheder har arbejdet efter i årevis, når de udvælger kvoteflygtninge. »Vi går fra at være humane til at være økonomiske, det er en meget kedelig udvikling. Danmark har altid haft et ry for at være dem, der tog sig af de svageste. Nu begynder vi at screene folk og sige: Er der muligheder i dig, tager vi dig, hvis ikke, må nogle andre tage sig af dig«, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. »Vi kommer i højere grad til at tage udgangspunkt i Danmarks behov end i den enkelte flygtnings behov«, tilføjer hun. Haarder: For mange på offentlige ydelser For et år siden foretog Integrationsministeriet en analyse af kvoteflygtninges uddannelses- og beskæftigelsessituation i Danmark. Den viste, at ni ud af ti er på overførselsindkomst. Selv om 61 procent er i den erhvervsaktive alder, har kun 7 procent et arbejde, hvilket er meget lavere end for indvandrergruppen generelt. Og det er i det lys, man skal se lovforslaget, siger integrationsministeren. »Det er langtfra lykken at komme til et land, hvor ens primære kontakt er den, man har med socialkontoret. Når vi udvælger kvoteflygtninge, er det derfor også hensigtsmæssigt at se på, hvem der kan klare sig i Danmark«, siger Bertel Haarder. Nej til sygdomme Danmark vil fortsat modtage cirka 20 flygtninge om året med særligt behandlingskrævende sygdomme, den såkaldte Twenty or More-ordning, men derudover vil Danmark sige nej til flygtninge med alvorlige sygdomme, står der i bemærkningerne til lovforslaget. Den enkeltes behov for beskyttelse er stadig centralt i udvælgelsen af kvoteflygtninge. Men med indførelsen af begrebet 'integrationspotentiale', vil regeringen også sikre sig, at Danmark får de stærkeste af de svage. DF garanterer flertal I lovforslaget står der, at analfabeter som udgangspunkt ikke skal tilbydes genbosætning i Danmark, hvorimod der skal gives fortrinsret til dem, der har tillært sig et eller flere fremmedsprog. Uddannelses- og arbejdserfaring er også vigtigt, ligesom familier med børn skal prioriteres højere end enlige. Alder kommer også til at få en betydning. Alt sammen for at fremme integrationen. Forslaget har allerede støtte fra Dansk Folkeparti, siger politisk ordfører Peter Skaarup, hvorimod Enhedslisten kalder kursskiftet for usympatisk. R er bekymret De radikale er bekymrede over forslagets udformning. »Det behøver ikke være sådan, at Danmark kun tager de svageste. Omvendt skal vi heller ikke over i den anden grøft. Og det er jeg lidt nervøs for, med den måde ministeren udtrykker det på«, fortæller udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R). S tager 'umiddelbart' afstand Socialdemokratiet vil gerne se alle høringssvarene, inden de kommenterer forslaget i detaljer. »Men umiddelbart tager jeg afstand fra principperne«, siger Anne-Marie Meldgaard. 'Kvoten skal bruges til beskyttelse Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm lægger vægt på, at Danmark fortsat vil forpligte sig til at modtage flygtninge med særligt behandlingskrævende sygdomme: »Men vi tager afsæt i, at kvoten skal bruges til folk, der har behov for beskyttelse. Som kvoteland må vi ikke svigte de svageste«.