Haarder vil bryde FN-løfte

Oppositionen beskylder regeringen for i al hemmelighed at holde flygtninge, som Danmark ellers har lovet FN at tage sig af, ude af landet. I dag modtager Danmark cirka 500 flygtninge om året fra verdens brændpunkter på opfordring fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), de såkaldte kvoteflygtninge. Nu vil integrationsminister Bertel Haarder (V) give sig selv ret til at gå under denne kvote. I bemærkningerne til et nyt lovforslag står der, at hvis Danmark ikke kan finde 500 »personer med det fornødne integrationspotentiale« det ene år, vil ministeren have lov til at overføre restkvoten til året efter. Udgangspunktet er, at den samlede kvote på 1.500 flygtninge over en treårig periode skal opfyldes. Men hvis det »ikke skønnes muligt at opbruge kvoten«, skal pengene konverteres til støttemidler i nærområderne. Oppositionen afviser Socialdemokratiet, de radikale, SF og Enhedslisten stejler over Haarders udspil. »Danmark tager i forvejen meget få kvoteflygtninge. Vi skal ikke til at modtage færre«, siger udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R) og tilføjer: »Jeg kan ikke se nogen ide i, at vi konverterer den andel af kvoteflygtningene, som vi normalt har taget, til en indsats i nærområderne. Danmark har en forpligtelse til at hjælpe de mennesker, der ikke har en chance for at klare sig i nærområderne«. Socialdemokratiets udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard, er enig. »Det skal og må ikke blive sådan, at Danmark vil sige: Ups, der er ikke nogen, der passer ind i vores kram, så nu hjælper vi i nærområderne i stedet for. Det er en falliterklæring, hvis Danmark ikke kan tage 500 kvoteflygtninge om året«, siger hun, mens SF og Enhedslisten kalder forslaget for ulækkert. Haarder: Oppositionen misforstår VK-regeringen har dog flertal, idet forslaget støttes af Dansk Folkeparti. Bertel Haarder mener, at oppositionen »helt har misforstået« forslaget. Regeringen ønsker blot en større fleksibilitet: »Vi kan lige så godt ende med at gå over kvoten på 500 flygtninge om året«, siger integrationsministeren: »Det er kun for at undgå at blive tvunget til at tage et ganske bestemt antal flygtninge om året. Vi har ingen planer om at nedsætte kvoten«. Kritik fra flere sider Som Politiken skrev torsdag, har Danmark hidtil valgt at modtage de flygtninge, som har størst behov for beskyttelse, ofte de ældre og de syge. Fremover skal der også lægges vægt på, om flygtningene har en uddannelse, om de kan læse og skrive eller taler fremmedsprog. Regeringen vil helst have flygtninge, som kan »bidrage til det danske samfund«. Forslaget møder stærk kritik fra flere sider. Kritikken går især på, at Bertel Haarder lægger op til, at Danmark som udgangspunkt ikke længere vil modtage analfabeter. »Kvoteflygtningeordningen handler dybest set ikke om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark, men om at yde bistand til mennesker i nød«, skriver Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar. Generalsekretær Jørgen Poulsen fra Dansk Røde Kors kalder det bekymrende, at Danmark vil lægge vægt på »integrationspotentialet«, og vurderer, at »gruppen af ansøgere med beskyttelsesbehov får ringere mulighed for at opnå status som kvoteflygtning«. Haarder forstår ikke bekymringen Bertel Haarder forstår ikke bekymringen: »Hvis man har to flygtninge med samme beskyttelsesbehov og den ene kan få stor glæde af at være i Danmark og den anden kun kan få en lille glæde ud af det - hvem skal man så vælge?«.