EU vil holde flygtninge ude

Mens opmærksomheden på dagens EU-topmøde samler sig om problemerne med den nye kommission, er den egentlige dagsorden for mødet at vedtage den hidtil mest vidtgående plan i unionens historie om en fælles asyl- og retspolitik. Planen skal få murene omkring det europæiske fællesskab til at blive endnu højere, og samtidig sætter medlemslandene nu turbo på for at få specielt de nordafrikanske lande til at tage sig af de flygtninge, som ellers havde kurs mod unionen. Fokus på transitlande Sigtet er, at EU skal udvikle en fælles asylprocedure, og kommissionen skal nu undersøge fordele og ulemper ved en fælles behandling af asylansøgninger både inden for og uden for EU's grænser. Ifølge planen, der rækker fem år ud i fremtiden, skal EU hjælpe sine sydlige og østlige naboer med bedre at håndtere de mange flygtninge, som begiver sig gennem disse lande for at nå frem til EU. Hensigten er, at landene skal kunne garantere flygtningene en så høj beskyttelse, at EU håber på, de vil blive der, eller at de kan sendes tilbage til disse lande, hvis de alligevel har bevæget sig ind i EU. I de seneste år har flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) sammen med Holland og Storbritannien skubbet på for, at unionen retter fokus mod den slags transitlande. I forvejen er Danmark involveret i pilotprojekter, som skal forbedre forholdene for bl.a. somaliske flygtninge i Kenya. EU's nye asylplan skal bygge på erfaringerne fra disse pilotprojekter. Amnesty bekymret Selv om planen understreger, at indsatsen i EU's nabolande skal ske i tæt samarbejde med FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR, er menneskerettighedsorganisationen Amnesty International bekymret. »Vi ser i forvejen en tendens til, at flere EU-lande kører deres asyllovgivning meget stramt og kun vil ændre lovgivningen, hvis der kommer afgørelser ved domstolene. Hvordan bliver det så, hvis EU overlader behandlingen af flygtninge til lande i for eksempel Nordafrika«, siger leder af Amnestys EU-kontor Dick Oosting. Nordafrikanske lande som Marokko er ikke just kendt for at overholde menneskerettighederne. Det har ikke gjort Amnesty mindre bekymret, at EU tidligere krævede af landene i bl.a. Nordafrika, at de skulle opfylde konventionerne, mens ordlyden i planen nu er ændret til, at de blot skal vise »en ægte vilje til at opfylde forpligtelserne«. Den nye asylplan vil kunne hjælpe Bertel Haarder i de hjemlige forhandlinger med Dansk Folkeparti, fordi den også vil styrke mulighederne for, at EU kan sende afviste asylansøgere tilbage til deres hjemlande - om nødvendigt med tvang. I første omgang skal der udvikles fælles minimumsregler for hjemsendelse. På vej mod fælles grænsepoliti Murene rundt om Europa skal styrkes ved, at der uddannes eksperter i grænsekontrol, som med tiden kan blive til et fælles grænsepoliti. Det sidste er flere lande - heriblandt Danmark - særdeles skeptisk over for. Der skal også med tiden etableres fælles visakontorer uden for unionens grænser. Den nye femårsplan omhandler ud over asyl også bl.a. bekæmpelse af kriminalitet og lægger op til, at politiet i medlemslandene i højere grad skal kunne udveksle efterretningsoplysninger.