Forgyldte pensionister mister støtte

Som lovet har Fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) fundet ud af, hvordan han vil lukke for en særlig dansk urimelighed i EU's rundhåndede fordeling af landbrugsstøttekroner. V: Næsten hele hullet lukket Urimeligheden går på, at landmænd, der er gået på pension, kan hæve store beløb i landbrugsstøtte, selv om de for længst har solgt både gården, de fleste marker og er flyttet ind i et parcelhus. »Vi har fået lukket det meste af hullet. Det drejer sig vel omkring 70 procent af de pensionerede landmænd, der modtager støtte, som bliver ramt af vores tiltag. Jeg tror det bliver sjældent at finde nogen, der får en halv million i støtte, men jeg kan ikke garantere, at det ikke sker«, siger fødevareordfører for Venstre, Jens Kirk. En mio. kr. i ekstrapension Det er Dansk Folkeparti og regeringspartierne, der har ansvaret for, at den danske fordeling af støttekroner, blev skruet sådan sammen, at de mest heldige pensionerede kvægbønder kunne høste en million kroner om året i støtte til landbrug, som de reelt ikke driver. Fredag blev partierne så enige om, hvordan hullet skal lukkes. I alt 2.200 pensionerede landmænd stod til at kunne få gavn af ordningen. Nogle af dem vil fortsat kunne få støtte, selv om ministeren nu har forsøgt at lukke hullet. Landmændene vil blive pålagt en told, men det rammer ikke alle med det samme. SF: Kompliceret model SF's landbrugsordfører Kristen Touborg finder regeringens løsning meget kompliceret. Og det vil tage dage, inden han har regnet sig frem til, om han synes, at tiltaget fjerner tilstrækkeligt meget af urimeligheden. »Det er klart, at det her skal undersøges. Når fordelingen af støtten er skruet sådan sammen, at pensionister kan hente store beløb, er det selvfølgelig helt galt. Nu må vi se, om de partier, der har ansvaret, så også har fundet en løsning, der lukker hullet godt nok«, siger han. Støtten til kvægbønderne var oprindeligt udregnet efter, hvor mange kalve de sendte til slagtning i årene fra 2000 til 2002. Kvægbønder råder over såkaldte gyldne hektar, der kan bære 37.250 kroner i støtte - eller 15 gange mere støtte pr. hektar end anden jord. Derfor behøver de kun en smule jord for at kunne hæve hundredtusinde kroner i landbrugsstøtte. De kan derfor score store støttebeløb, hvis de køber såkaldt frijord, man ikke behøver dyrke. Eller bare lidt hobbyjord. Schmidt tager hensyn Den mest oplagte løsning, ville være at droppe kvægbøndernes gyldne hektar helt og sidestille deres jord med anden jord. »Det ville betyde, at kvægbønder ville dø og blive overtaget af svine- og planteavlere. Og det er vel ikke det, man ønsker«, siger Jens Kirk, der selv er landmand med køer i stalden. Derfor er der valgt en ordning, der ikke lukker hullet helt. Hans Chr. Schmidt er dog tilfreds med ordningen. I en pressemeddelelse lægger han ikke skjul på, at der har været taget hensyn til kvægbranchen: »Med dette indgreb løser vi stort set problemerne med de såkaldte kvægpensionister og gyldne hektarer. Vores forudsætninger har været, at der ikke er nogen landmænd, der skal gå fra hus og hjem«. DF vendt på en tallerken Det har krævet en mindre kovending fra Dansk Folkeparti, at få lukket hullet. Partiets fødevareordfører Christian H. Hansen havde tidligere ikke den store forståelse for det særlige hensyn til kvægbranchen: »Det er muligt, at konsekvensen af sådan et indgreb bliver et mindre dansk kvægbrug. Det må vi leve med, hvis de ikke kan klare sig på markedsvilkår. Vi skal ikke bruge penge på at holde et helt erhverv kunstigt i live«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham fredag.