Socialt ansvar er en god forretning

Lyt til artiklen

Tyrkisk kunderådgivning, unge rødder i antennemasterne og haltende mennesker på gangene i kundeservice. Ikke umiddelbart hvad man ville forvente af medarbejderstaben hos det danskbaserede internationale teleselskab TDC. Men mangfoldighed har faktisk været mantraet og den daglige udfordring for TDC's lederstab i to år. Det har gjort dem til bedre ledere. I projektet 'Equal - mangfoldighedsledelse og Socialt ansvar' har TDC siden 2002 i samarbejde med DSB, DR-Undervisning og professor Steen Hildebrandt udviklet forskellige projekter for mangfoldighedsledelse, som andre danske virksomheder kan få gavn af. Støtte fra EU-fond Den Europæiske Socialfond har støttet projektet med 14 millioner kroner. Teleselskabet er nu klar til at dele ud af erfaringerne med at udvikle gode ledere og ansætte folk, som normalt ikke ville nå længere ind i virksomheden, end til ansøgningsbunken. Hvis de da nogen sinde nåede så langt. Men det er faktisk ikke nogen dum ide at få fat i dem, lyder det fra TDC, som har cirka 15.000 ansatte - for der er penge i at tage socialt ansvar. »Vi har i mange år været vant til at se det som en tung pligt og byrde at sørge for, at folk som er ressourcesvage kom ind på arbejdsmarkedet. Nu prøver vi i stedet at spotte nye forretningsmetoder, som kan give noget på bundlinjen samtidig med, at vi for eksempel gør noget for at integrere nogle med en anden etnicitet. Det gør vi ved at ansætte tosprogede«, fortæller TDC's Equal-projektchef, Elisabeth Flensted-Jensen og tilføjer: »Men vi gør det med et forretningsmæssigt sigte, ikke ud fra en følelse af, at vi synes det er synd for dem«. Hård ledertræning De forretningsmæssige fordele er der. De otte tyrkiske medarbejdere i den nyoprettede tyrkiske kundeservice har hvervet kunder i tyrkisktalende kredse, og Elisabeth Flensted-Jensen regner med, at antallet af tyrkisktalende kunder vil stige. Ud over nye medarbejdere er der sket andre ting inden for murene: lederne er blevet dygtigere. »På meget, meget kort tid har de fået ledererfaring, man normalt er ti år om at få. For eksempel ved at håndtere at folk er forskellige. De er også blevet trænet i at løse kritiske situationer, når medarbejdere ikke rigtig kan tackle at arbejde sammen med en handikappet«, siger Elisabeth Flensted-Jensen. Er det her ikke bare fordi, I vil se godt ud over for jeres kunder?

»Jeg tror ikke, man var gået ind i noget, som kræver så mange kræfter, hvis det bare var et spørgsmål om det«, siger Elisabeth Flensted-Jensen. Hjælp til arbejdet De kvindelige ledere får som en del af projektet hjælp til at arbejde sig op mod lederstolene på øverste etage, hvor mændene ellers sidder rigtig tungt. Kun 10 af de 100 øverste ledere i TDC er kvinder. »Vi gør det, fordi vi tror, vi kan få mere ud af lederkvinderne«, siger Elisabeth Flensted-Jensen. En mentorordning sørger nu for, at dygtige kvinder i lederstillinger får vejledning af en mere erfaren leder, så de kan få hjælp til, hvad de skal arbejde med for at få en højere stilling. Og i sidste ende blive spottet til TDC Corporate Management Pool, et team af TDC's bedste ledere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her