Forældre tvinges på ferie

Selv om det er en ganske almindelig arbejdsdag, er døren låst og lyset er slukket i SFO'en. Så enten er far og mor tvunget til at tage fri for at passe lille Lucas, eller også skal der fedtes for enten mormor, barnepigen eller kammeraternes forældre. Kommunerne indfører i stigende grad lukkedage i SFO'erne for at spare penge. En undersøgelse, Politiken har foretaget blandt landets SFO'er, viser, at de i gennemsnit holder lukket 12 dage om året - ud over helligdage og weekender. 22 procent af SFO'erne holder lukket mere end 20 hverdage om året, og det er ikke noget, der stemmer godt overens med det moderne arbejdsliv. Ikke synd for børnene Alligevel er flere lukkedage det mindste onde, når forældrene er tvunget til at vælge. Og lukkedage går i det mindste kun ud over forældrene og ikke børnene: »Lukkedage er i udgangspunktet en serviceforringelse, som nogle forældre har svært ved at håndtere. De bliver nødt til at holde fri eller ty til omgangskredsen. Men personligt foretrækker jeg lukkedage frem for færre pædagoger til børnene«, siger Mette Grønvaldt, næstformand i FOLA, der repræsenterer op mod 200.000 forældre. Mette Grønvaldt mener, at den bedste måde at undgå lukkedage er, ved at forældrene griber i egen barm: »Forældrene melder ikke ud i god tid, hvornår de har tænkt sig at holde fri. Hvis de gjorde det, kunne lederne bedre disponere over pædagogerne, sådan at der er få på arbejde, når der er få børn. På den måde kan der opnås besparelser, og dermed undgår man lukkedage«. Hos forældreorganisationen Skole og Samfund ønsker man ikke, at SFO'erne skal holde åbent med fuld normering, hvis der ikke er ret mange børn. Men de er generelt ikke tilfredse med det stigende antal lukkedage: »Principielt er SFO'en et pædagogisk tilbud, som bør være åbent, når forældrene har brug for det. Der skal være åbent på alle hverdage, især når vi taler børn i de små klasser«, siger formand Thomas Damkjær. Han mener ikke, at forældre skal lade sig »presse«: »Det bør ikke være et spørgsmål om enten pædagognormering eller lukkedage«. Nedsat service Også i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er man utilfredse med stigningen i antallet af lukkedage: »Det er et skridt i den forkerte retning, fordi kommunernes fornemste opgave er at fastholde serviceniveauet. Det svarer til, at man lukker skolerne en dag for at spare penge«, siger Birgit Elgaard, formand i BUPL. Men i Kommunernes Landsforening (KL) mener man ikke, at der er nogen grund til at holde åbent, hvis der ikke er nogen kunder i butikken: »Hvis du har valget mellem at skære i normeringen eller holde lukket de dage, hvor der praktisk talt ingen børn er, så er jeg da mest stemt for det sidste«, Bjørn Dahl, formand for børne- og kulturudvalget i KL og forklarer, at pædagogerne blandt andet får afviklet en masse ferie, som ikke skal vikardækkes, og dermed spares der penge. Begrænset besparelse Mette Grønvaldt fra FOLA medgiver, at man udnytter ressourcerne optimalt, men hun mener ikke, at besparelserne er værd at tale om: »Lukninger sparer ikke lønninger som sådan, og der skal stadig betales husleje«, siger Mette Grønvaldt og giver et eksempel fra sin egen kommune, Karlebo: »En hel uges lukkedage i alle kommunens cirka 30 institutioner gav, som jeg husker det, en besparelse på 230.000 kroner. Og det forslår som en skrædder i helvede, når vi skal finde besparelser på ti millioner«. Kommunernes Landsforening har ikke noget generelt overblik over, hvor meget den enkelte kommune kan spare ved en lukkedag, fordi antallet af børn og ansatte varierer meget fra institution til institution.