Nervekrig i slutspurt om finansloven

I Finansministeriet sidder embedsmændene og trommer i skrivebordene. Og venter. Dansk Folkepartis topforhandlere går rundt i efterårssolen. Og venter. På Christiansborg breder forvirringen - og forventningen - sig. Alle venter. Venter på næste års finanslov, som regeringen på forhånd havde annonceret færdigforhandlet på fredag. Men som partierne slet ikke officielt har taget hul på endnu. Og hvor Dansk Folkepartis stemmer er livsnødvendige. Når mødeværelset i Finansministeriet endnu ikke har lagt vægge og hvide vand til finanslovsforhandlingernes afgørende fase, skyldes det udestående problemer. I første omgang omkring fordelingen af puljepenge til sociale og sunde formål, kaldet satspuljen, i anden omgang hjemsendelser af afviste asylansøgere. Kontante krav I begge tilfælde har Dansk Folkeparti spillet en central rolle med helt kontante krav. Mens enigheden omkring satspuljepengene breder sig, og Dansk Folkeparti er imødekommet på kravet om ikke at tildele indvandrerghettoer flere penge, er ønsket om at sætte tempo på hjemsendelser af afviste asylansøgere fortsat et hedt emne. Dansk Folkeparti peger med en stiv finger på det løfte, som regeringen gav både i regeringsgrundlaget for snart tre år siden og senest i finansloven for 2004. Her var Venstre og Konservative klar til at straffe lande, som nægter at tage deres borgere retur, ved at skære i bistandspengene. »Vi kræver, at regeringen sætter fokus på afviste asylansøgere fra syv lande plus de statsløse palæstinensere, men vi har endnu ikke set noget fra Integrationsministeriet om, hvordan de vil leve op til løfterne«, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup. Helt konkret forestiller Dansk Folkeparti sig en manual for, hvordan regeringen vil skære i hjælpen til det land, som nægter at tage imod sine borgere. Hidtil har integrationsminister Bertel Haarder (V) ikke leveret den ønskede vare. »Jeg har ingen kommentarer overhovedet«, siger en sjældent fåmælt Bertel Haarder, som ikke spildte ventetiden i går. Han plantede roser om. Hidtil har Integrationsministeriet ikke ønsket at formulere klare løfter for fremtiden, men har i stedet beskrevet det arbejde, der allerede foregår med at øge hjemsendelserne. Bolden sparket væk Men det er ikke tilstrækkeligt for Dansk Folkeparti, som vi have løfter om kontant nedskæring af bistandsmidlerne. Bolden er i øjeblikket spillet væk fra Finansministeriet og over i Bertel Haarders ministerium. I hvert fald føler Dansk Folkeparti, at det møder forståelse for kravene fra finansminister Thor Pedersen (V). Men han skal heller ikke formulere løfterne og leve med, hvis de ikke kan indfries. At Dansk Folkeparti i øjeblikket blokerer for finansloven, tager partiets formand helt roligt og tilbagelænet: »Vi må bare sige, at regeringen har lovet at vende tilbage. Det er regeringen, som har finanslov, der skal på plads«, siger hun. Bristede udsigter Finansloven var på forhånd betragtet som en af de letteste i nyere tid med udsigt til et samlet forlig med Dansk Folkeparti om hovedlinjerne, og en lille delaftale med Kristendemokraterne. Selv om regeringen er indstillet på at bruge weekenden på at forhandle finanslov, gør Dansk Folkeparti kalenderknuder. Partiet har indkaldt sine folketingskandidater til konference, og toppen kan ikke sidde bundet i et mødelokale i Finansministeriet. Regeringens egen frist 5. november er ikke den bureaukratiske deadline. Først 15. november skal regeringen aflevere materialet til Folketingets finanslov.