Forældre til SFO-børn betaler til børnehaver

Danmarks dyreste skolefritidsordninger ligger i Vojens. Men en del af forklaringen på de dyre pladser er, at forældrene til de børn, der går i SFO, betaler 500.000 kroner til kommunens børnehaver. Vojens Kommune har nemlig været hurtig til at udnytte, at der ikke er nogen øvre grænse for forældrebetalingen til SFO - i modsætning til børnehaver og vuggestuer, hvor forældrene højst må betale 33 procent af driften. Dobbelt så meget I år må forældrene i Vojens slippe 1.850 kroner om måneden - eller 85 procent af SFO'ernes drift. Til næste år skal de af med 2.095 kroner - næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet på 1.186 kroner. Årsagen er ifølge formanden for undervisnings- og socialudvalget Rita Juhl (V), at Vojens har brug for pengene. »Vojens er i en vanskelig økonomisk situation. Vi har bl.a. mistet en stor arbejdsplads, men vi må jo ikke sætte skatten op på grund af skattestoppet, så vi skal skaffe penge på anden måde. Og SFO er et af de eneste områder, hvor lovgivningen tillader helt op til 100 procents betaling«, siger Rita Juhl. Betaler til børnehaven I øjeblikket er SFO-forældrene med til at betale for støttepædagogtimer i børnehaverne. Kommunen har et korps af støttepædagoger, som skal hjælpe til i både SFO og børnehaver, og som bliver betalt af begge. Men forvaltningen har i en analyse konstateret, at de fleste timer bruges i børnehaverne, og at SFO-forældrene derfor betaler 500.000 for meget om året til dem, forklarer forvaltningschef i Vojens, Leif Friis Petersen. Men det vil politikerne ikke ændre på: »Der er mange andre steder, man har en solidarisk betaling for noget. Dem, der ikke har børn, er jo også med til at betale«, siger Rita Juhl. Prisloft blev fjernet Tidligere henstillede den officielle vejledning for SFO'er, at forældrebetalingen ikke oversteg den for børnehaver. Men det afsnit fjernede tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) i forbindelse med kommuneaftalen for 1999. »Så vidt jeg erindrer, blev henstillingen fjernet efter ønske fra KL med stærk opbakning fra Venstre og konservative. Det har aldrig været Socialdemokratiets politik, at nogle kommuner skulle kræve så høj egenbetaling som Vojens«, siger Mogens Lykketoft. Ifølge socialdemokraterne i Vojens var det tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V), der som daværende formand for Vojens' undervisnings- og socialudvalg hævede forældrebetalingen ad flere omgange. »Venstre mener, at det er forældrenes problem at få børnene passet. Der er jo mange landmænd mellem Venstres kernevælgere og mange i liberale erhverv med medhjælpende hustruer - og der er jo ofte nogen hjemme«, siger Bent Steenberg Olsen (S), som har kæmpet mod den høje betaling, fordi han frygter, det går ud over de børn, hvis forældre ikke har råd. Store prisforskelle Politikens SFO-undersøgelse viser, at det kun er 13 procent, der kræver mere end 1.399 kroner om måneden fra forældrene. Men der er stor forskel på den pris, kommunerne opkræver. Vejle er den billigste med kun 550 kroner om måneden. Formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann, mener ikke, der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet: »I SFO'erne kan høj betaling sagtens være lig med dårlig kvalitet. Der er stor variation, men i de kommuner, hvor forældrene betaler mere end 30 procent af driften, har man et principielt problem«. Hvad er det så udtryk for?

»Man fristes til at sige, at SFO'en i nogle tilfælde bliver en slags pengemaskine. Mangler man indtægter i kommunen, kan man trykke på SFO-knappen, fordi man ikke skal redegøre for forældrebetalingen«, siger Klaus Wilmann. »Der er ikke ret mange steder, hvor de benytter sig af den mulighed. De fleste kommuner har en 33 procent forældrebetaling som daginstitutionerne, derfor oplever de fleste, at det er billigere at skifte til en SFO«, siger Jonatan Schloss, kontorchef i KL.