Psykiatrisk patient fastspændt i 235 døgn

Seng med bælte til at fastspænde psykiatriske patienter. Billedet er fra psykiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup. - Arkivfoto: Claus Lunde
Seng med bælte til at fastspænde psykiatriske patienter. Billedet er fra psykiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup. - Arkivfoto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

En patient på en psykiatrisk afdeling i Danmark lå sidste år fastspændt med bælte i sammenlagt 235 døgn. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens statistik over tvang i psykiatrien. Det er den længste periode, der er set i de tre år, Sundhedsstyrelsen har opgjort varigheden af bæltefikseringerne. »235 døgn er fuldstændig uacceptabelt. Man skulle have fundet et andet tilbud til den patient«, siger Inge-Lene Ebdrup (V), der er formand for Folketingets paragraf 71-tilsyn, som fører kontrol med de psykiatriske afdelinger. Nye regler påkrævet Hun mener, at der må indføres nye og skrappere regler for bæltefiksering af psykiatriske patienter: »Vi skal have sat en øvre grænse for, hvor længe ad gangen en patient må være tvangsfikseret. Hvis en person gennem en måned har været fikseret dagligt, så må man skride til et andet tilbud. Det kommer vi ikke uden om at diskutere, når vi skal lave ny psykiatrilov«. Inge-Lene Ebdrup henviser til, at man ofte har specialtilbud til personer med fysiske handikap. »Jeg har også set, at specielle tilbud har virket over for psykiatriske patienter, og vi er nødt til at tænke anderledes«, siger hun. I 2003 blev 24.448 personer indlagt på en psykiatrisk afdeling. Af dem blev 5.061 berørt af tvang. Det svarer til knap 21 procent, og det tal har stort set været uændret de sidste fire år. Ingen effekt af kritik I de senere år har der ellers været en intens debat mellem læger og politikere, der har ønsket at nedbringe brugen af tvang og ikke mindst brugen af bæltefikseringer. De langvarige fastspændinger blev for to år siden kritiseret skarpt af Europarådets komité til forebyggelse af tortur. I 2003 var der ni patienter, der lå fastspændt i mere end 16 uger, hvor det i 2002 kun var fem patienter. »Det viser, at den kritik, der har været rejst, ikke har haft nogen som helst effekt. Det er stærkt foruroligende. Jeg tror, der skal indføres skrappere regler for brug af bæltet, og på sigt skal man helt afskaffe det. Når andre lande kan, bør vi også kunne«, siger Karl Bach fra Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, LAP. Bælte per automatik »Jeg har selv lige været indlagt, og det virker, som om personalet griber til bæltet nærmest per automatik, når personalet føler sig bange eller presset, i stedet for at bruge konfliktløsende tiltag. Og så længe, det er muligt at bruge bæltet, vil det blive brugt«. Formanden for Amternes Psykiatriudvalg, amtsborgmester Orla Hav (S), er heller ikke spor glad for tallene. »Jeg havde håbet, at vores arbejde var begyndt at bære frugt. Det her er ikke godt nok«, siger han. Amterne har de senere år brugt mange penge på at skabe bedre forhold på de psykiatriske afdelinger, og de har sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab og Sundhedsstyrelsen lanceret et nationalt projekt, der skal nedbringe anvendelsen af tvang. »Der er god vilje hele vejen rundt, men det er en kultur og nogle vaner, som har bundfældet sig, der skal ændres«, siger Orla Hav.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her