Sociale bedragere undgår retssager

Hvis mor og far bliver skilt, flytter far måske ind i en anden lejlighed i samme opgang. Han vil gerne være tæt på sine børn, og han henter dem ofte i børnehaven, selv om de bor hos hans ekskone. Det kan være en moderne måde at indrette en skilsmissetilværelse på, vurderer domstolene, når de afgør sager om socialt bedrageri. Kommunerne taber næsten alle sager mod borgere, der er mistænkt for fejlagtigt at oplyse, at de bor alene, mens de modtager forhøjede tilskud. Det sker, fordi domstolene tager hensyn til nye samlivsformer. Opgiver at retsforfølge »Folk lever i dag på kryds og tværs, og derfor er sagerne om socialt bedrageri utrolig svære at bevise. Hvis vi anlægger en sag, er vi 99,9 procent sikre på at komme til kort«, siger formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass. Konsekvensen er, at landets kommuner har opgivet at retsforfølge sociale snydere: »Det er et uheldigt misforhold, men der er masser af sager, vi er nødt til at lade ligge, fordi det ikke er realistisk at vinde. Så vidt jeg ved, har samtlige kommuner opgivet at gå til domstolene«, siger Ole Pass, der mener, at lovgivningen bør justeres: »Domstolene har en mere liberal holdning til, hvordan folk indretter deres samliv. Vi ønsker at gøre lovgivningen mere realistisk«. Slut med dyneløfteri Socialminister Eva Kjer Hansen (V) vil gerne se på, om reglerne er for firkantede. »Det er selvfølgelig uheldigt, når socialcheferne kan berette om, at de taber sager ved domstolene. Det er hensigtsmæssigt at se nærmere på, om man kan tage hensyn til de moderne livsformer«, siger ministeren og understreger, at det er vigtigt stadig at tage hensyn til, at der er større omkostninger ved at være enlig. Ole Pass mener, at tiden er løbet fra kommunernes kontrol og dyneløfteri: »Der er grelle eksempler på, at kommunerne er nødt til at undersøge, om pensionister lever hver for sig. Det bliver hurtigt en snagen i privatlivet - det er ikke en værdig rolle«, siger Ole Pass om de situationer, hvor kommunerne skal vurdere, hvor mange gange en mandlig pensionist overnatter hos sin veninde, hvor mange gaver han giver og lignende. Kommunerne bygger mange af deres mistanker om socialt bedrageri på henvendelser fra borgerne. Antallet af anonyme henvendelser er stigende, hvilket også er med til at gøre det sværere at føre en retssag, da anmelderne ikke kan bruges som vidner, vurderer Ole Pass. Normal praksis er først at konfrontere de mistænkte med beskyldningerne, hvorefter de fleste beklager og forklarer det med forglemmelse.