Hul i myte om uligeløn

Mænd praler løs, mens kvinder holder igen med at udbasunere deres fortræffeligheder over for chefen. Sådan har forskere, fagforbund og politikere hidtil forklaret en del af den store lønforskel mellem kønnene, men den forestilling gør ny forskning fra Aalborg Universitet nu op med. 'Det var satans' »Min første tanke var: Det var satans. For det har været en del af vores egen fortælling om det uforklarlige løngab«, siger næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger. Mændene ligger lønmæssigt mellem 15 og 20 procent højere end kvinderne, og en andel på godt 10 procent skyldes forskelle i uddannelsesniveau, erhvervserfaring og branchevalg, samt at kvinder føder børnene og oftere er på deltid. Men resten kan ikke forklares objektivt. Begge køn har meget at lære Som de første herhjemme satte forskerne Lotte Bloksgaard og Pernille Tanggaard Andersen sig for at undersøge, om forklaringen så lå i mænds bedre forhandlingsevne. Men nej. »Myten om, at kvinder er dårligere til at forhandle løn og sælge sig selv, holder ikke. Hverken mænd eller kvinder er dygtige til det«, siger Lotte Bloksgaard. Forskerne har siddet med ved bordet under medarbejdersamtaler og lønforhandlinger i fire store, private virksomheder: Ikea, Telia, Coloplast og en anonym. Mænd passer bedre til leder-billeder De fandt, at når kvinder alligevel halter bagefter, skyldes det, at mænd passer bedre til ledernes billede af 'den gode medarbejder'. »Det er en, som udviser ubetinget engagement i arbejdet, tager ansvar, er fleksibel og stabil. Og fordi kvinder stadig påtager sig langt det største forældreansvar, er det oftest en mand«, forklarer Lotte Bloksgaard. Derfor hedder løsningen ikke lønforhandlingskurser for kvinder, siger forskerne. Orlov skal øremærkes I stedet skal der øremærkes mere barselsorlov til mændene, kønsopdelt lønstatistik skal gøre op med hemmelighedskulturen omkring løn, og der skal flere kvinder på lederposter, så begrebet 'den gode medarbejder' bliver bredere. Det er sød musik hos LO, der nægter at acceptere lønforskellen, selv om kvinderne tilsyneladende selv vælger familien før arbejdet. »Det kan godt være, at vi kan forklare løngabet, men det gør det ikke rimeligt. Bare fordi kvinder har det primære ansvar for familien, skal de ikke straffes«, siger Tine Aurvig-Huggenberger.