Hjertepatienter skal sikres efterbehandling

Alle hjertepatienter skal for fremtiden vurderes med henblik på hjerterehabilitering - en efterbehandling, der både drejer sig om medicin og om hjælp til at lægge livsstilen om til en tilværelse uden røg, men til gengæld med sund kost og motion. Det fremgår af en vejledning, som Sundhedsstyrelsen nu sender ud. Samtidig samles repræsentanter fra sundhedsvæsenet, kommuner og amter til en konference om, hvordan man kan organisere den nye indsats. 10.000 årligt Højst 40 procent af dem, der kunne have brug for det, får i dag tilbuddet om det rigtige efterbehandlingsforløb, anslår forskningschef i Hjerteforeningen Jørgen Videbæk. Ifølge de nye retningslinjer bliver det et krav. Sundhedsstyrelsen skønner, at hjerterehabilitering vil være aktuelt for ca. 10.000 hjertepatienter hvert år. Jørgen Videbæk mener, det er mellem 15.000 og 18.000. Nedsætter risiko for hjertedød Erfaringer fra udlandet har dokumenteret, at den rigtige hjerterehabilitering nedsætter risikoen for hjertedød og sparer genindlæggelser. På Bispebjerg Hospital, der som det første har indført et fast tilbud i stil med det, der nu skal være landsdækkende, har man beregnet, at efterbehandlingen i gennemsnit koster 6.000 kr. per patient. En sengedag for en hjertepatient koster mindst 4.000 kr. Det betyder, at hjerterehabilitering hurtigt kan tjene sig selv ind. Men en del patienter skal motiveres til at indgå i et effektivt efterbehandlingsforløb. Erfaringsmæssigt bliver folk med en lav uddannelse eller uden socialt netværk ofte tabt på gulvet. »De har simpelthen ikke overskud til at følge et rehabiliteringsprogram«, siger Lucette Meillier, Århus Amt. Udvidet tilbud Hun er koordinator for et projekt på Århus Sygehus, hvor man afprøver virkningen af at give hjertepatienter et socialt differentieret tilbud om efterbehandling. De, der er lavtuddannede eller socialt udsatte, får et udvidet tilbud med flere konsultationer på Hjertecentret og en særlig opfølgning hos egen læge. »Hjertesygdomme rammer i forvejen skævt, fordi det er sværere at få de socialt svage grupper til at lægge deres livsstil om. Det gælder også efter sygdommen, og desuden ved vi, at svage grupper generelt har svært ved at passe deres medicin. Derfor er der brug for en ekstra pædagogisk indsats over for denne gruppe«, siger Lucette Meillier. De første erfaringer fra projektet viser, at kun seks procent af alle de hjertepatienter, der har fået tilbuddet om hjerterehabilitering, falder fra undervejs, heraf nogle på grund af sygdom. Og der er ingen forskel på frafaldet i de to grupper.