Skolefritidsordninger mangler regler

Kommunerne er vilde med skolefritidsordninger, men der er ingen minimumskrav til kvadratmeter eller antal voksne per barn. »Det er et stort set lovløst område«, siger arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Niels Bang Hansen: »I dyreværnsbeskyttelsen er der regler om, hvor meget plads strudse, burhøns og tremmekalve m.m. skal have, men der er ingen regler for, hvor meget plads børn skal have i en SFO«. God standard SFO'erne hører under folkeskolen, og eneste regulering er en vejledning fra 1999, som siger, at det »henstilles at der sikres en rimelig god standard, for så vidt angår bemandingen, at der fortrinsvis ansættes personale, som har gennemgået en pædagogisk uddannelse«. »Der er overhovedet ingen minimumskrav til, hvor dårligt man kan tillade sig at lave det. SFO'erne er blevet et lavstatusområde, som i virkeligheden er et besparelsesprojekt i forhold til fritidshjemmene«, siger Niels Bang Hansen. Stem lokalt Kommunernes Landsforening (KL) henviser til, at hvis borgerne er utilfredse, så må de stemme på nogle lokalpolitikere, der vil prioritere området. »Det er et af de eneste områder, hvor de kommunale politikere har rimelig meget at skulle have sagt. De kan bestemme, hvad de vil med dem og behøver ikke slå op i bøger«, siger kontorchef for børne- og ungeområdet Jonathan Schloss. Ifølge en rundspørge til alle landets SFO'er, som Politiken har lavet, angiver halvdelen, at deres lokaler ikke er bygget til formålet. Knap en tredjedel har slet ikke egne lokaler, men må dele dem med skolen, så børnene får undervisning i de samme lokaler, som de går i SFO i. Yderligere 38 procent har planer om, at SFO'en skal bruge de samme lokaler, som skolen bruger til undervisning. Store begrænsninger Ifølge psykolog Pernille Hviid, der har lavet en ph.d.-afhandling om SFO'er, indskrænker det mulighederne kraftigt. Pædagogerne bruger meget tid på det praktiske med at flytte borde og stole. Og der er ikke plads til SFO'ens bløde sofaer og hygge. Pernille Hviid siger: »En SFO, som kun er en SFO, har ofte værksteder, hvor man er i gang med at bygge sværd til rollespil eller lave en ridderborg. Hvis det hele skal ryddes væk hver dag, sætter det store begrænsninger for, hvad de kan lave«. Barndomsforsker Jan Kampmann forklarer femdoblingen i antallet af SFO-pladser med sparehensyn. Fritidshjem er dyrere, bl.a. fordi der er flere krav til dem. »Der er sket en voldsom forringelse ved overgangen fra fritidshjem til SFO, som aldrig er blevet indvundet. SFO'er er primært en pasningsordning, men det er en væsentlig del af børnenes hverdagsliv, og derfor bør man stille krav til kvaliteten og lave et ordentligt pædagogisk tilbud«, siger professor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter. Opbygningsfase Ifølge KL er det en naturlig proces, at pladserne skaffes, før man begynder at se på indholdet. »Der er ingen tvivl om, at man har brugt al krudtet på at få kommunernes børn passet indtil tredje klasse på meget kort tid. Vi har været i en opbygningsfase, som man kan se på tallene. Næste skridt er så at se på indholdet«, siger Jonathan Schloss.