Forsker: Afskaf lektier

Når klokken ringer, kan eleverne forlade skolen. Men de har ikke fri. Hjemmearbejdet ligger og venter. Antallet af børn indlagt med stresssymptomer er stærkt stigende - og lektier får en del af skylden. Men sådan behøver det ikke være, mener den svenske forsker Jan-Olof Hellsten: »Jeg er en ivrig tilhænger af, at børnene skal arbejde, men det bør kunne nås i skolen. Hvis ikke, bør man kigge på, hvordan man underviser«, siger han. Jan-Olof Hellsten har i forbindelse med en doktordisputats undersøgt børns arbejdsmiljø i to svenske folkeskoler. Han konkluderer, at lektier splitter læreprocessen op i småbidder og skaber mere kaos end sammenhæng i børnenes liv. Det stresser dem. Undervisningen skal optimeres Lektier kan afskaffes ved først og fremmest at optimere undervisningen, ved at bruge en mere effektiv undervisningsform og ved at sortere i mængden af input, mener Jan-Olof Hellsten. »De fleste undervisere ved godt, hvad der er relevant, og hvad der ikke er så relevant, og det sidste skal skæres væk. Men hvis det ikke er nok, må man forlænge skoledagen«, siger Jan-Olof Hellsten. »Lektier gør, at hele dagen og alle dage bliver arbejdsdage, fordi børnene blander arbejdstid og fritid sammen. Det er svært for dem at sige stop - der er altid mere, de kan læse, og mere, de kan gøre«, siger Jan-Olof Hellsten, som har været blandt andet grundskolelærer, rektor og lektor på Uppsala Universitet. Han gav ikke sine elever lektier for, »og mine elever var på niveau med alle andre«. Flere stresssyge børn På Hillerød Sygehus har der siden 2001 været en stigning på 30 procent flere børn, der bliver indlagt med stresssymptomer. »Hvis man fjerner lektier, tror jeg, det kunne tage noget af presset fra en del børn og deres familier«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz, psykolog og pædagog på børneafdelingen på Hillerød Sygehus. Hun påpeger, at det handler om den samlede belastning, hvor lektier kan være en del af problemet. Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, er ikke i tvivl om, at hjemmearbejde kan være belastende for børn. »I dag har børn aktiviteter uden for skolen som aldrig før, og lektierne skal passes ind i en travl hverdag«, påpeger Niels Egelund. Han mener, at Jan-Olof Hellstens ønske om at afskaffe lektier er rigtig - i en ideel verden. Men virkeligheden er en anden, hvor lærerne i forvejen ikke føler, de har tid nok. Det er Finn Held, tidligere seminarielærer og forfatter til bogen 'Lektier - Nej tak!', lodret uenig i: »De lærere, der siger, de ikke kan nå det, de skulle sparkes direkte ud i rummet«, siger han og fortsætter: »Det eneste, lærerne skal nå, er, at hvert barn bliver dygtigere dag for dag. Det enkelte barn har sine særlige forudsætninger, og vi kan ikke alle blive lige gode til engelsk«. Niels Egelund og Finn Held er enige om, at lektier er et levn fra gamle dage, og at effekten af hjemmearbejde aldrig er blevet bevist. Social skævvridning Begge mener også, at lektier er med til at uddybe den sociale skævhed. »De ressourcesvage børn, er dem, der når mindst i timerne, og oven i købet har de måske nogle forældre, som ikke kan eller vil hjælpe dem, når de kommer hjem«, siger Niels Egelund, der gerne så lektiecafeer på skolen - eller at der var tid til lektier i skolefritidsordningen. I Danmarks Lærerforening er man enig i, at børnene skal have de nødvendige forudsætninger for at lave lektier: »Hvis man giver lektier for, som børnene ikke har forudsætninger for at lave, skaber det kun frustrationer. Lektier kan få den stik modsatte effekt, derfor bør kommunerne stille et lektietilbud til rådighed i skolefritidsordningen«, siger formand Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening.