Regeringen har diskret sænket børnechecken med i alt 160 millioner kr., viser ny beregning fra Skatteministeriet. For en familie med et barn under to år betyder det, at den årlige check næste år lyder på 13.480 kroner i stedet for 13.700 kroner, skriver Information. Regeringen og Dansk Folkeparti står bag de nye regler. Socialdemokraternes finansordfører, Nicolai Wammen, kalder skatteministerens beregning for »en tilståelsessag« og anfører, at børnefamilierne i virkeligheden mister mange flere penge, end skatteministerens tal viser, fordi der er tale om akkumulerede besparelser. Købekraft bevares Skatteminister Kristian Jensen (V) lægger vægt på, at børnefamilierne bevarer deres købekraft på trods af den tekniske regulering. »Den enkelte familie vil fortsat kunne købe lige så mange bleer, barnestole og babymad som sidste år. Det er ikke en besparelse, fordi købekraften bevares. Det er et prioriteret løft, så vi nu lægger mere vægt på pasningsgaranti, fleksibel barselsorlov og en stribe andre forslag«, siger Kristian Jensen til Ritzau. Sløret besparelse Men ifølge professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Bent Greve er der tale om en sløret besparelse: »Regeringen har ret i, at en familie bevarer sin købekraft, men den bevarer ikke sin velstandskraft, fordi lønudviklingen løber stærkere end prisudviklingen. Dermed bliver der tale om en besparelse eller om en nedprioritering«, siger professoren til Information.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























