Kristendemokraterne vil have en selvstændig forfatning for folkekirken, så politikerne ikke kan blande sig i folkekirkens indre anliggener - som det sker med kravene fra flere partier på Christiansborg om homoseksuelle vielser. Det vedtog partiet på landsmødet i Middelfart. Partiet vil ikke løsrive folkekirken fuldstændigt fra staten, men holde sig til de tanker om en kirkeforfatning, som grundlovsfædrene havde, men som siden er blokeret af, at fordi forskellige kirkeretninger har haft for modstridende interesser. Dybt bekymrende Grundloven statuerer, at staten skal 'støtte' den evangelisk-lutherske folkekirke, men uden at anvise præcise rammer herfor. »Folkekirkeneordningen og kirkens magt over egne anliggender baserer sig på, at politikerne respekterer ånden i ordningen. Det er derfor dybt bekymrende, at flere og flere politikere ikke forstår den skrøbelige balance mellem stat og folkekirke, som folkekirkeordningen bygger på«, sagde partilederen, Marianne Karlsmose. I forvejen har De Radikale græsrødder vedtaget, at deres parti skal arbejde for en kirkeforfatning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























