Regeringen mangler støtte til karakterplan

Er mor og far arbejdsløse eller akademikere? Har de udenlandsk baggrund, og bor de overhovedet sammen? Sådanne faktorer har ifølge en analyse fra Undervisningsministeriet stor indflydelse på, hvor godt børn klarer sig i skolen. Og det vil undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) have, at skolerne skal tage højde for, når de offentliggør elevernes karakterer. Oppositionen har hele tiden protesteret mod forslaget, og nu melder også Dansk Folkeparti pas. Dermed har Ulla Tørnæs ikke længere flertal for lovforslaget, som blev førstebehandlet i onsdags og allerede er sendt i høring. »Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det et spørgsmål om politisk holdning, og hvad man synes, at man efterhånden kan være bekendt at pådutte både forældre og institutioner. Vi mener ikke, at folk skal lægges til last, at de er ufaglærte, der arbejder på en fiskefabrik. Det kan vi slet ikke se det relevante i«, siger Louise Frevert (DF). Vanskeligt ved at stemme for Dansk Folkeparti vil godt støtte den ene halvdel af forslaget til ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, der går ud på, at erhvervsskoler og andre uddannelser under Undervisningsministeriet skal offentliggøre statistikker over frafald, og hvordan det går eleverne bagefter. Men partiet har ifølge Frevert »meget vanskeligt ved at stemme for« medmindre afsnittet, der handler om elevernes baggrund, pilles ud. Ifølge det skal offentliggørelse af karakterer suppleres med socioøkonomiske oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund og elevgruppens sammensætning med hensyn til køn og etnisk baggrund, som skal fremgå af en såkaldt skolescore. Karakterer skal suppleres Ulla Tørnæs afviser, at der er tale om et nederlag og henviser til, at forhandlingerne ikke er afsluttede. »Der er ikke tale om, at man kan identificere personoplysninger, som Dansk Folkeparti har sagt. Alle oplysninger kan findes i Danmarks Statistik, det er ikke noget, den enkelte skole skal besvære sig med at indhente«, siger Ulla Tørnæs. Hun mener, at det er nødvendigt at supplere karaktererne med de nævnte oplysninger, fordi de rå karakterer ikke siger noget om, hvilket arbejde skolen udfører. »Bakkeskolen i Esbjerg har over 70 procent tosprogede, men det er lykkes at bringe eleverne over gennemsnittet med en god pædagogik. Man skal kende elevsammensætningen for at vide, hvor god pædagogikken i virkeligheden er. De her oplysninger skal være med til at identificere mønsterbryderskoler«, siger Ulla Tørnæs. Sverige og England bruger allerede en tilsvarende model, og også vismændene har anbefalet at rense karaktererne for socioøkonomiske faktorer.