Hver tredje vælger er i tvivl

Skal-skal ikke. Flere og flere danskere venter med beslutningen om, hvor de skal sætte krydset ved et folketingsvalg, til selve valgdagen. Eller i hvert fald til valgkampens slutfase. En tredjedel af befolkningen - helt nøjagtig 31 procent - har endnu ikke besluttet sig for, hvilket parti der skal have deres stemme næste gang. Og antallet af tvivlere er stigende i disse år, konstaterer samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet. »Tvivlere har der altid været blandt mennesker, som synes, politik er vanskeligt at gennemskue. Det nye er, at også ressourcestærke mennesker lader mulighederne stå åbne så tæt på valgdagen som muligt. Det er eftertænksomme vælgere, som lader argumentet tælle. Derfor er tvivlen et sundhedstegn for demokratiet«, siger han. Yngre og københavnere mest i tvivl Analysen bekræftes af tallene i Vilstrup-målingen, hvor ikke mindst de yngre mennesker skænker sig selv tvivlens nådegave. Det gør i øvrigt også hovedstadsborgere en anelse mere end i det øvrige land. Mennesker med en kort videregående uddannelse er også mere i tvivl end medborgere med kortere uddannelse, viser Vilstrup-målingen, og mennesker med en husstandsindkomst på over 600.000 er mindst lige så meget i tvivl om andre. Tvivlerne kommer fra stort set hele den politiske palet - dog minus fløjene. EL's mindst i tvivl Mest sikker på hånden, når næste kryds skal sættes, er mennesker med sympatier for Enhedslisten. Her er kun 19 procent i tvivl, når statsministeren næste gang udskriver valg. Også socialdemokraterne er en anelse mere trofaste med kun 22 procent tvivlere mod for eksempel partiets allierede, de radikale. Her svarer 32 procent, at de ikke ved, hvor de krydser næste gang. Hos Venstre er 26 procent i tvivl. Tvivlere præger partierne Set med forskerøjne har det stigende antal tvivlrådige vælgere afgørende indflydelse på partierne. »De lurer jo lige så meget på vælgerne som omvendt. Det giver en vis panik blandt folketingspolitikerne og partisekretariaterne, hvor man leder efter det synspunkt og det tema, som kan overbevise vælgerne«, siger Johannes Andersen. Han ser allerede resultatet af kampen om tvivlerne i det faktum, at de to blokke i dansk politik på lange strækninger markerer sig på de samme mærkesager. »Den kamp vil intensiveres i valgkampen, fordi mere og mere afgøres i den fase. Når partierne ikke har trofaste partisoldater, som støtter i både med- og modgang, får de ikke som i gamle dage samme input til problemer, vælgerne gerne vil have løst. Derfor satser de på fokusgrupper og undersøgelser, men fægter i nogen grad i blinde«, siger Johannes Andersen. Lever med tvivlere I de politiske partier har man lært at leve med det stigende antal tvivlere, siger Venstres politiske ordfører Jens Rohde. »Det er da meget naturligt, at folk holder mulighederne åbne«, siger han. Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, er ikke overrasket over, at S-vælgerne - netop i den forgangne uge - er usikre. »Når et folketingsmedlem går og smækker med døren, skaber det unødig tvivl om vores udlændingepolitik. Desværre«, siger han - helt uden at nævne Karen Jespersens navn.