Nordiske ministre til kamp mod grænsehandel

De nordiske sundhedsministre vil have skat på vin og øget skat på alkohol og øl i EU. - Arkivfoto: Thomas Borberg
De nordiske sundhedsministre vil have skat på vin og øget skat på alkohol og øl i EU. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

De nordiske sundhedsministre vil begrænse grænsehandlen med spiritus, øl og vin i EU, ved at sænke grænsen for, hvor meget forbrugerne må medbringe over grænserne. Samtidig vil ministrene have hævet minimumsafgiften på alkohol i EU-landene. Det er, ifølge det svenske nyhedsbureau TT, meldingen fra ministrene fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, der under et møde i København har formuleret en fælles nordisk alkoholpolitik. Hvis det står til de nordiske ministre skal den nuværende grænse for, hvor meget alkohol man må have med over grænsen halveres. Som noget nyt ønsker de også, at EU indfører minimumsafgifter på vin, som i dag i modsætning til øl og spiritus går fri. Ny alkoholpolitik Aftalen indebærer også, at de nordiske lande vil bidrage til en nye EU-alkoholpolitik, der i højere grad betoner sundheden. »Alkohol er indenfor EU blevet som en hvilken som helst anden vare. Nu vil vi markere at man også skal kigge på sundheden,« sagde den svenske sundhedsminister Morgan Johansson. Det er de fem landes statsministre, der har opfordret til en udformning af en strategi, og aftalen skal behandles på et statsministermøde i Stockholm i november.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her