S vil fordele børn med dårlige danskkundskaber

En spredning af problemet kan være en løsning på det samme problem. Den erkendelse på skoleområdet er afsættet for, at Socialdemokratiets formand Mogens Lykketoft nu lancerer en række offensive forslag til partiets skole- og uddannelsespolitik. Albertslund-model På listen over tiltag er partiets støtte til den kontroversielle Albertslund-model, som består i først at sprogteste børnene før skolegang og derefter 'busse ' børn med dårligt dansk rundt og fordele dem på skoler med mange danske børn. »Folkeskolens opgave bliver umulig, hvis vi samler det mindretal, som vitterligt har sproglige - og måske også sociale - problemer, på nogle få skoler«, siger Lykketoft. »Det er uopretteligt - også for integrationen - hvis vi ikke fordeler de børn, som har særlige problemer, til de såkaldt hvide skoler. Her er det ikke noget problem at tage sig godt af to-tre elever med sprogvanskeligheder. Og det kan være både børn med udenlandsk baggrund, men det kan faktisk også gælde danske børn«, siger han. Flere ressourcer Socialdemokraternes uddannelsespolitiske satsning koncentrerer sig i høj grad om folkeskolen, som partiet vil tilføre ekstra 600 millioner kroner om året, hvis S kommer til at besætte ministerkontorerne efter næste valg. »Fordelingen skal ikke stå alene, for det er også vigtigt at forkæle de sorte skoler med ekstra lærere, gode fysiske rammer og ekstra udstyr«, siger partiformanden, som godt kan se, at en frugtbar kombination af den såkaldte Albertslund-model med fordeling og ekstra støtte til de problemplagede skoler gør den til magneter for både danske og etniske børn. Ikke for elitær Den socialdemokratiske tankegang går på, at bredden stadig skal have gode muligheder i den danske folkeskole. Den må ikke blive for elitær, og det er der tendens til med regeringens krav om test af eleverne. »Vi skal stille skrapt på fagligheden, men ikke foretage en udskillelse af dygtige og mindre dygtige boglige elever, som vi ser det for eksempel i USA. Her har man de stærkeste hjerner, men også en bred del af befolkningen, som ikke får tilstrækkelig uddannelse«, anfører Lykketoft som skrækeksempel. Og fortsætter: Uddanner alle »Danmark har altid været kendetegnet ved, at vi uddanner alle - også dem, som forlader folkeskolen efter 9. klasse - bedre end nogen andre steder på kloden. Det fortrin skal vi fastholde, for det er en afgørende investering i fremtiden«, siger Lykketoft. I stedet for fastlagte test på bestemte klassetrin og i udvalgte fag foreslår S i stedet at indføre prøver i fagene efter lodtrækning - lidt i stil med gymnasiernes prøver i dag. Loft over antal Albertslund-modellen fungerer selvsagt i Albertslund, men bruges også i Farum Kommune. Ballerup Kommune anvender også fordeling af eleverne, men går tidligere ind og sætter loft over antallet af tosprogede i bestemte boligområder. Det løser også den skæve fordeling af elever i skolerne. »Vores oplevelse fra skolebestyrelserne er, at fordeling af tosprogede har en god virkning på integrationen. Flere ressourcer til den enkelte skole slår ikke til«, siger kontorchef Jonathan Schloss fra Kommunernes Landsforening (KL). De store byer med mange tosprogede børn - København, Århus og Odense - har alle valgt at tilføre de sorte skoler ekstra midler, men har ikke taget hul på en fordeling af elever med dårlige danskkundskaber. »Set med KL's briller vil det være gavnligt, hvis der blandt landspolitikerne opstår en enighed om, at man godt kan fordele på børnene«, siger Jonathan Schloss.