Rapport kritiserer danskundervisning

Hver anden tosproget elev forlader grundskolen uden de fornødne læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. At den danske folkeskole ikke er i stand til at bryde indvandrerbørns sociale arv er blevet sagt før. Både af fagfolk i udlandet og af fagfolk herhjemme. Nu bliver det sagt igen. Mangel på undervisning Denne gang i en 114 sider lang evalueringsrapport fra de to videnscentre KLEO og UC2, der har kigget folkeskolens indsats over for tosprogede elever efter i sømmene. Billedet, de tegner, er ikke noget skønmaleri: Sidste skoleår modtog kun halvdelen af de tosprogede børn elever undervisning i dansk som andetsprog, hvilket de ellers har krav på. Undervisningen er vilkårlig, mangelfuld og skødesløst organiseret. 80 procent af de lærere, som underviser i dansk som andetsprog, er ikke uddannet i faget. Næsten en femtedel af de kommuner, som har tosprogede elever, tilbyder ingen basisundervisning i faget. Det fremgår også, at mange kommuner slet ikke skelner mellem basis- og ekstraundervisning, som de har pligt til. At tilbuddene til elever med særlige behov er fuldstændig afhængig af, hvor eleven bor og går i skole. At faget dansk som andetsprog nedprioriteres ved fagfordeling og skemalægning. At elevernes tosprogethed generelt betragtes som et problem. Og at hverken skoler eller kommuner har overblik over danskundervisningens omfang og ressourceforbrug. Ovenstående kan ifølge Undervisningsministeriet også siges meget kort: »Kommunernes indsats på området lader meget tilbage at ønske«. KL afviser Men i Kommunernes Landsforening (KL) er man træt af beskyldningerne. Kontorchef Jonatan Schloss anerkender, at kommunerne er ansvarlige for skolernes gøren og færden, men ifølge ham bunder problemet i ligegyldighed fra skolernes side. »Der bliver hverken stillet krav til eleverne eller lærerne. Timerne til tosprogede elever bliver brugt til andre formål og man har ingen forventninger til, at tosprogede skal klare sig godt i folkeskolen og i uddannelsessystemet. Jeg kan ikke komme med anden forklaring, end at det ikke betyder noget for folkeskolen, om de tosprogede elever får noget ud af undervisningen«, siger Jonatan Schloss, kontorchef i KL's Børne- og Kulturkontor. KL vil nu opfordre kommunalpolitikerne til at stille håndfaste krav til skolerne i deres respektive kommuner. For eksempel krav om test af tosprogede elever. »Så kører systemet, og så kan skolerne ikke undgå at forholde sig. Som det er nu, har skolerne givet op, og det kan kun karakteriseres som deprimerende både rent etisk og samfundsmæssigt«, siger Jonatan Schloss. Det fremgår da også af rapporten, at skoler inden for samme kommune forholder sig vidt forskelligt til undervisningen, og at det i høj grad er den enkelte skoleleders »personlige opfattelse af fagets betydning«, der afgør, om en skole vægter faget højt eller lavt.