Den åbenmundede spion for retten

Hvis Frank Grevil om få dage bliver dømt for at have lækket hemmelige efterretningspapirer om krigen i Irak, kan han i det mindste glæde sig over én ting: Hans tidligere arbejdsgiver - Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) - er blevet tvunget ud af årtiers skjul. For mindre end et år siden levede den militære efterretningstjeneste en hermetisk lukket tilværelse på Kastellet i København, uden at der slap det mindste pip ud om tjenestens arbejde med at sikre Danmarks interesser uden for landets grænser. Men efter at Frank Grevil i februar først udleverede nogle fortrolige rapporter om Irak til Berlingske Tidende, blev bortvist fra FE og siden stillede sig frem i spraglede skjorter og fortalte om livet i den hemmelige tjeneste, har verden ændret sig. FE tog fejl Forleden kunne man her i Politiken læse et længere interview med FE's øverste chef, kontreadmiral Jørn Olesen, hvori han åbent erkender, at tjenesten - ligesom i USA og Storbritannien - tog fejl med hensyn til Saddam Husseins påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben. »Vi må konstatere, at vi ikke ramte rigtigt omkring kemiske og biologiske våben. Men vi fremhævede dog hele tiden, at vi ikke havde sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben«, siger Jørn Olesen. FE-chefen vil blive ført som anklagerens vidne mod Frank Grevil, når retssagen mod den uddannede kemiingeniør og enlige far til to begynder i Københavns Byret. Spørgsmålet er, om Frank Grevil handlede i »åbenbar almeninteresse«, da han lækkede FE's trusselsvurderinger om Irak? Eller om han bare brød loven? En bedre sag? Frank Grevils forsvarer skal overbevise dommerne om, at regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen undertrykte FE's tvivl om eksistensen af masseødelæggelsesvåben i Irak. Hvis Folketinget og dermed befolkningen bevidst blev holdt hen i uvidenhed om usikkerheden, kan byretten vælge at frifinde Frank Grevil, fordi han handlede i en bedre sags tjeneste. Beslutningen om at gå i krig i Irak var så principielt vigtig, at befolkningen havde krav på at kende det nærmere beslutningsgrundlag, vil forsvaret lyde. Anklageren vil slå på, at det ikke tilkom Frank Grevil som forholdsvis lavtrangerende medarbejder i FE's operations- og analysesektor at bryde med en efterretningstjenestes helligste princip: tavshedspligten. Han har gjort FE ubodelig skade, fordi udenlandske samarbejdspartnere ikke kan regne med den danske tjenestes fortrolighed, er argumentet. I besiddelse af kampstoffer Hvis Frank Grevil oplevede, at FE blev misbrugt af regeringen, burde han have taget sagen op med sin ledelse i stedet for at gå til pressen. Samtidig vil anklageren kunne indvende, at der ikke eksisterede nogen modsætning mellem FE's rapporter og regeringens udmeldinger. For selv om påstanden efterfølgende har vist sig at være forkert, så skrev FE kort inden Irakkrigens udbrud i 2003, at landet »er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer samt evnen til at fremføre disse«. Frank Grevil erkender nu, at han kom til at udtale sig i for bombastiske vendinger om regeringens motiver og handlemønster i Iraksagen. For eksempel har han sammenlignet Anders Fogh Rasmussen med arrangøren af en firmaskovtur, der fortier den dårlige vejrudsigt. »Det er rigtigt, at statsministeren ikke har løjet, hvis man tager FE's rapporter for pålydende. Men jeg fastholder, at der eksisterede en tvivl om masseødelæggelsesvåbnene, som aldrig kom til udtryk«, siger Frank Grevil, der arbejdede i efterretningstjenesten fra 2001 indtil bortvisningen i marts. For ham drejer retssagen sig i lige så høj grad om, at FE ikke fungerer som efterretningstjeneste. Den er alt for afhængig af oplysninger fra fremmede landes efterretningstjenester, og hvad man i øvrigt kan læse i avisen eller hente ned fra internettet, siger han. Forsvarets fem vidner Frank Grevil risikerer i værste fald op til to års fængsel, fordi han er tiltalt efter skærpende omstændigheder. Forsvaret har bedt fem mand vidne til fordel for Grevil, blandt andre en tidligere kollega i FE og den pensionerede generalløjtnant Kjeld Hillingsø. Sidstnævnte har skrevet et læserbrev, der ifølge Frank Grevil understøtter hans påstand om, at indholdet af de lækkede FE-rapporter ikke var særlig hemmelige, men svarede til, hvad man kunne finde i åbne kilder. Det er også planen, at SF's forsvarsordfører, Villy Søvndal, skal vidne og forklare om den politiske beslutningsproces. Selv om Frank Grevil i dag står uden job og ernærer sig som freelanceoversætter, så fortryder han stadig ikke sin handling: »Set i bakspejlet kunne jeg have grebet det mere professionelt an. Blandt andet ved selv at gemme en kopi af rapporterne og have spillet på flere medier fra begyndelsen. Det skal være mit råd til fremtidige whistleblowers (en person, der afslører væsentlige og fortrolige forhold for offentligheden, red.)«.