Færre unge tager en uddannelse

Efter mange år med fald i antallet af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, er kurven knækket. Flere og flere ender i den såkaldte 'retsgruppe' af unge uden uddannelse, skriver LO's ugebrev A4. Mens gruppen i 2000 udgjorde 20,5 procent af de unge, var tallet i 2002 steget til 24,8 procent. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Katastrofal tendens Tallene kommer midt i en ophedet politisk debat om betydningen af videregående uddannelse i fremtidens Danmark. Andelen af unge uden kompetencegivende uddannelse er i forvejen højere i Danmark end i mange andre europæiske lande. »Det er en katastrofal tendens, hvis udviklingen fortsætter. Vi er i gang med en systematisk produktion af tabere. Hvis man ikke får en uddannelse i de unge år, er der markant større risiko for at blive marginaliseret senere i livet«, siger Torben Pilegård Jensen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), der i mange år har analyseret udviklingen i 'restgruppen'. Han påpeger flere forskellige forklaringer på stigningen i restgruppen fra 2000 til 2002: Dels går flere unge aldrig i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Og dels er det høje frafald på de erhvervsfaglige uddannelser blevet endnu større. Endelig falder flere fra gymnasiet og HF eller bruger aldrig deres studentereksamen til at tage en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelser hovedproblemet Torben Pilegård Jensen kalder manglerne i erhvervsuddannelserne for »hovedproblemet«. Det er frem for alt de faglige uddannelser, som bør være et tilbud til de unge, der i dag havner i restgruppen, mener han: »Manglen på praktikpladser er et uhyggeligt problem, som rammer tusindvis af unge hvert år. Samtidig kræver erhvervsuddannelserne stadig mere boglig kompetence, og det kan mange ikke klare. Næsten hver femte elev går ud af folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder. Det er især unge, der ikke klarede sig godt i skolen, som senere dropper ud af ungdomsuddannelserne,« siger Torben Pilegård Jensen. Brud på tendens Stigningen i restgruppen er et brud på tendensen gennem 1990'erne, hvor langt flere unge tog en uddannelse. Restgruppen faldt således fra 34 procent i 1990 til 20,5 procent i 2000, men er altså på vej op igen ifølge Undervisningsministeriets tal. Tørnæs: Folkeskolens skyld Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) kalder restgruppen et alvorligt samfundsproblem. Hun peger på, at frafaldet i ungdomsuddannelserne skyldes mangler i folkeskolen. Et forhold, som den nye folkeskolelov skal rette op på: »Vi vil ikke acceptere, at en femtedel af eleverne forlader folkeskolen uden ordentlige læsefærdigheder. Det er en dårlig skolegang, der ikke ruster eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse,« siger Ulla Tørnæs.