Grønt lys for grønlandsk fangst af narhvaler

Danmark undgik sanktioner, da vi fredag for første gang var under anklage ved en CITES-konference om handel med truede dyr og planter. På et formøde til konferencen, der for alvor begynder i dag i Bangkok, besluttede CITES-sekretariatet at afstå fra at gribe ind over for Grønlands fangst af truede narhvaler. Det danske Rigsfællesskab risikerede et totalt stop for al handel med narhvalprodukter, men CITES accepterede Grønlands redegørelse om, at fangsten var lille nok til at være bæredygtig. Utilfredshed med kendelse »Men det udelukker ikke, at nogen bringer det op på et senere tidspunkt«, fortæller Maj Friis Munk, CITES-ekspert fra den danske Skov- og Naturstyrelse, i mobiltelefonen fra Bangkok. Miljøorganisationerne med The Whale and Dolphin Society i spidsen var utilfredse med kendelsen og vil formentlig forsøge at få et af CITES-landene til at rejse sagen i de kommende år. Balladen om narhvalerne begyndte i 1996, da CITES blev alarmeret over kraftig tilbagegang i de grønlandske og canadiske bestande. Sagen samlede dog støv i flere år, indtil blandt andre rådgivende biolog Thor Hjarsen fra konsulentfirmaet EcoAdvise mindede komiteen om den i fjor. Halveret bestand Narhvalsbestanden i Vestgrønland er siden midten af 1980'erne blevet mere end halveret og ligger nu på blot 1.500. Til og med 2003 vedblev Grønland at fange omkring 700 hvaler årligt - på trods af forskernes anbefalinger om at indføre en kvote på maksimum 135. Hvalerne bruges ikke kun til mad, men også til smykker og souvenir, og CITES har hæftet sig ved, at turistbutikkerne ikke kan kontrollere, om produkterne tages med ud af landet. Et faktum, der også har medvirket til, at det hollandske EU-formandskab arbejder på et forbud mod kommerciel import af narhvalsprodukter til EU. Duks i søgelyset I juni fastlagde Grønlands hjemmestyre en narhvalskvote på 300, og nu har CITES altså foreløbig godtaget redegørelsen for det relativt høje tal. En beslutning som også danske miljøorganisationer kritiserer: »Grønlands forvaltningsplan for narhvalerne er efter vores opfattelse ikke god nok«, siger Tommy Dybbro, videnskabelig medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Rådgivende biolog Thor Hjarsen ser sagen som et eksempel på, at Danmark, der tidligere er blevet betragtet som duks i den internationale naturbeskyttelse, ikke gør nok for at overholde CITES-reglerne. »Den alt, alt for store og ukontrollerede jagt på isbjørne og hvalrosser - og salget af produkter fra dyrene - kan meget vel også give rigsfællesskabet ballade«, siger Thor Hjarsen.