Kolesteroltallet på vej ned

I hver eneste danske familie er der mindst én, som har et højt indhold af kolesterol i blodet. Totalt har 70 procent af den danske befolkning over 35 år et kolesteroltal på det kritiske tal 5 eller derover. Det viser helt nye tal fra den såkaldte Østerbro-undersøgelse. »Det er selvfølgelig for mange. Som udgangspunkt bør vi tilstræbe, at højst halvdelen af befolkningen har så højt et kolesterolniveau«, siger forskningschef i Hjerteforeningen, dr.med. Jørgen Videbæk. Glædeligt fald Kolesterol er et fedtstof, der aflejrer sig i vore blodårer og øger risikoen for blodpropper. Jo lavere kolesteroltal, jo lavere sygdomsrisiko. Og hvis vi spiser sundere og bevæger os mere, har vi større chancer for at holde kolesterolet fra døren. »Derfor er det også glædeligt at konstatere, at der faktisk er sket et fald i befolkningens gennemsnitlige kolesterolniveau. Da befolkningsundersøgelserne på Østerbro startede i 1970'erne - og deres oplysninger passer på hele landet - havde gennemsnitsdanskeren et kolesteroltal på 6,3. I dag er det på 5,4. Det lyder måske ikke af så meget, men ikke desto mindre er det er udtryk for, at mange danskere er begyndt at både spise og leve sundere«, understreger Jørgen Videbæk. Kritisk punkt Tallet 5 er det kritiske omdrejningspunkt. Under er godt, over er skidt. Men rigtig skidt er det først, når blodets totalkolesterol er 7 eller derover, og det er det faktisk hos hver tiende dansker. Alligevel advarer Jørgen Videbæk mod at stirre sig blind på tallene og overvurdere betydningen af kolesteroltallet. »Hvis vi kun fokuserer på kolesteroltallet og ikke ser på de samlede risikofaktorer, risikerer vi at gøre halvdelen af den danske befolkning urolige for helbredet med den konsekvens, at flere skal behandles med medicin. Risikoen for at få en blodprop afhænger nemlig ikke kun af, hvor meget kolesterol man har i blodet. Det spiller i høj grad også ind, om man ryger eller har for højt blodtryk, ligesom alder, køn, motionsvaner og kost er meget væsentligt«. Faldet i hjertesygdom og -dødelighed er en af de senere års største succeser i Danmark inden for folkesundheden. Men tager man pejling af kolesteroltallet, er der stadig et pænt stykke vej fra det kolde nord til det varme syd. »I de fleste lande i Sydeuropa har befolkningerne et lavere kolesteroltal end vi, hvilket utvivlsomt hænger sammen med kost og levevis. På Kreta, for eksempel, spiser mange traditionsbundet som i begyndelsen af 1900-tallet og er ikke særlig påvirket af den amerikaniserede livsstil. Så her lever lokalbefolkningen faktisk meget sundt og meget længe. At kost og livsstil er meget vigtig ses også i Frankrig, hvor man har lavere kolesteroltal i syd end i nord«, siger Jørgen Videbæk. Samme niveau De nordiske lande har stort set samme kolesterolniveau, og Storbritannien ligner også meget Danmark. Til gengæld har befolkningen i Skotland et klart højere kolesterolniveau, hvilket ifølge Jørgen Videbæk hænger direkte sammen med mere usunde kostvaner. »Fedt er et af de kostområder, hvor vi danskere har forbedret os. I modsætning til tidligere spiser vi i dag mere plantefedt og sparer til gengæld lidt på det usunde animalske fedt«, siger Jørgen Videbæk.