Danske forskere får alternativ Nobelpris for sildeprutter

Den italienske Stefano Ghirlanda har blankt indrømmet, at da han sidste år modtog den såkaldte Ig-Nobelpris for sine adfærdsstudier over kyllinger, skulle han først lige tygge på, om han skulle være beæret eller bekymret. Den alternative Nobelpris, der i år blandt andet er gået til Aarhus Universitet, overrækkes ganske vist af anerkendte Nobelprisvindere, og rammerne er det ærværdige Harvard Universitet i Boston. Men Ig-Nobelprisen tildeles ikke nødvendigvis forskning, der får skelsættende betydning for verden. Vinder-projekterne er omgærdet af voksne, lærde menneskers slet skjulte fnisen og består af forskning, der får folk til at grine først. Og så tænke bagefter. Luft ud af gattet Som det delvist danske projekt, der har vundet i år inden for kategorien biologi: Kjell Magnus G. Wahlberg fra Aarhus Universitets Institut for Zoofysiologi har været med til at finde ud af, at sild 'prutter'. Ikke at vi andre ikke har haft en anelse, når vi har stået med affaldsposen dagen efter en gang stegt sild. Der har været en tanke, har der. Men nu er der vished: Sildene slipper luft ud af gattet i store bobler - formentlig dog fra svømmeblæren - men ikke nok med det: Sildene snakker tilsyneladende sammen ved hjælp af prutterne, når det er for mørkt til at kommunikere på anden vis. Dermed har projektet, der har været publiceret i seriøse tidsskrifter som både Nature og New Scientist og faktisk menes at kunne få betydning for fiskeindustrien, kvalificeret sig til Ig-Nobelprisen. Som skaberen af den 14 år gamle, alternative Nobelpris til 'utænkelig forskning', Marc Abrahams, har præciseret: »Hvis man umiddelbart, når man hører om et projekt, tænker: Det er løgn! Det kan man da ikke have forsket i - så er det et projekt med klare kvaliteter til at vinde den her pris«. Brunkål De fisende sild besidder netop de kvaliteter, finder komiteen altså. Erhvervsfiskere vil formentlig tage prutterne anderledes alvorligt: Ifølge forskerteamet er der mulighed for, at fiskere fremover vil kunne blive i stand til at lokalisere store, fede, lukrative sildestimer ved at efterligne pruttelydene. Man ser og hører det for sig: 'S 316 Ana Margrethe af Skagen' og 'E 117 Gurli Svendsen af Esbjerg', for fuld damp ud af de respektive fiskerihavne med kabyssen fuld af brunkål og lakrids ... Men sildeprutterne er i passende selskab. Prisen i kategorien for medicinsk forskning i år er for eksempel gået til de to amerikanske forskere, der har dokumenteret, hvad man nok kunne have haft en mistanke om: Selvmordsfrekvensen stiger i områder med stor afspilning af countrymusik i radioen. Psykologiprisen er tildelt et projekt, der har påvist, at folk, der er meget optaget af noget, er i stand til at overse det mest utrolige: En kvinde forklædt som gorilla kunne vade lige forbi et basketballteam uden at blive bemærket. Lignende fænomener kan iagttages af lægfolk under store fodboldturneringer ... På vinderlisten På vinderlisten gennem årene er også den hollandske biolog, der er blevet præmieret for som den første at have »påvist homoseksuel nekrofili blandt gråænder«. Den alternative fredspris er blevet tildelt et projekt, der skaber »fred mellem arterne« ved at oversætte gøende hundes sprog til menneskesprog. Og Vatikanet er blevet præmieret for »outsourcing af kristne bønner til Indien« ... Det danske vinderprojekts forgænger inden for biologi sidste år var den føromtalte italiener, der efter nogen betænkning valgte at overgive sig til det eftertænksomme forskerfnis: Stefano Ghirlanda har sammen med kolleger fra Stockholms Universitet fundet ud af, at kyllinger foretrækker smukke mennesker. Projektet kan fortælle, om seksuelle signaler og tiltrækkende udseende i virkeligheden er bestemt af nervesystemet og ikke er noget tillært, og således er der en mening med galskaben. Til gengæld er der ingen penge, og vinderne skal selv betale billetten til prisoverrækkelsen i Boston, hvor de har et minut at tale i - herefter fornærmes de på det groveste.