Menneskerets-institut: Danmark risikerer retssager

Det er sjældent, at direktøren for et stort offentligt institut indleder et pressemøde med at minde om, hvorfor politikerne egentlig har oprettet instituttet. Men det var præcis, hvad direktør for Institut for Menneskerettigheder Morten Kjærum gjorde, da han præsenterede instituttets ny rapport. Den konkluderer, at de danske regler om familiesammenføring fører til overtrædelse af de internationale konventioner. Foreløbig har rapporten ikke affødt de store reaktioner blandt politikerne, men det burde den gøre, mente Morten Kjærum. Forudser sager Han understregede, at instituttets opgave er at overvåge overholdelsen af menneskerettighederne i Danmark, og han forudså en række sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis ikke politikerne laver reglerne om familiesammenføring om. »Vores opgave er at få rettet praksis ind, når der er behov for det, så Menneskerettighedsdomstolen ikke bliver oversvømmet med konkrete sager. Det er vigtigt, at sagerne ikke bliver dumpet ved domstolen«, sagde Morten Kjærum. Den bemærkning var ikke mindst møntet på Socialdemokraterne, som tidligere har sagt, at de først vil ændre reglerne, hvis en domstol når frem til, at reglerne overtræder konventionerne. Indvendinger mod praksis af 24 års-regel Instituttet mener ikke, at den omstridte regel om, at man mindst skal være 24 år for at få familiesammenføring, i sig selv er en overtrædelse af konventionerne. For i loven om den står, at myndighederne skal overholde menneskerettighederne. Derfor havde instituttet heller ingen indvendinger, da reglen blev lavet. Indvendingerne kom først, da instituttet efterfølgende begyndte at se på, hvordan 24-års reglen i praksis blev administreret. Her er det instituttets vurdering, at embedsmændenes skøn er for formaliseret og for firkantet, og at argumenter, der vægter imod en tilladelse til familiesammenføring, vejer tungere hos myndighederne end argumenter, som vægter for. Også i en række andre tilfælde mener instituttet, at det mere er praksis frem for selve formuleringen af loven, som fører til menneskerettighedskrænkelser. Det gælder for eksempel kravet om, at man skal have 53.000 kroner på bankbogen for at kunne få familiesammenføring. Ifølge instituttet holder de argumenter ikke, som myndighederne bruger med henvisning til reglen. Socialhjælp straffes På to punkter mener instituttet dog, at reglerne i sig selv er en overtrædelse af konventionerne. Kravet om, at man skal have haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år, for at tilknytningskravet til Danmark falder væk, mener instituttet er diskriminerende, fordi det blandt andet stiller flygtninge og indvandrere anderledes end folk, som er født i Danmark. Instituttet mener også, at kravet om, at man ikke må have fået socialhjælp det seneste år for at få familiesammenføring, er økonomisk diskrimination og går imod retten til et familieliv. Skarpt ordvalg Lederen af instituttets nationale afdeling, Birgitte Kofod Olsen, sagde i går på pressemødet, at instituttet som noget nyt har valgt direkte at bruge ordet konventionsbrud. »Tidligere har vi skrevet, at noget var tvivlsomt eller på kant med konventionerne. Men nu har vi valgt at sætte det skarpt op, fordi vi er blevet kritiseret for at være for vage, og fordi nogle politikere har brugt det til at blåstemple lovgivningen, når ordet konventionsbrud ikke direkte er blevet sagt«, sagde hun. Åbning fra S Det har ikke været muligt at få en kommentar fra flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V), der hidtil har afvist kritikken. Derimod kommer der en forsigtig åbning fra Socialdemokraterne. Partiets udlændingeordfører, Annemarie Meldgaard, hæfter sig ved, at rapporten mere kritiserer praksis end selve reglerne. »Det kan man jo gøre noget ved uden at ændre lovgivningen, og det vil jeg nu diskutere med Bertel Haarder«, siger hun. Annemarie Meldgaard har endnu ikke besluttet, om partiet vil ændre de regler, som ifølge menneskerettighedsinstituttet er en direkte overtrædelse af konventionerne. »Måske kan man ændre reglerne, så kravet om tilknytning til Danmark falder bort, når man fylder 28 år. Det må vi se på«, siger hun.