Unge indvandrere må nøjes med korte uddannelser

Selv om de har alle muligheder får at få en gratis uddannelse, står unge efterkommere af indvandrere ikke i kø til skolebænken. Tværtimod får de ikke mere uddannelse end deres forældre fra den anatolske højslette. I Tyskland ender andengenerationsindvandrerne ligefrem med mindre uddannelse end forældrene. Det kan nemlig ikke betale sig for dem - og sporene fra dem, der gør et forsøg, skræmmer. Det viser Rockwoolfondens analyse af indvandrere i Danmark og Tyskland. Og det er ifølge fondens forskningschef, Torben Tranæs, et stort problem for integration på lang sigt. »Arbejdsmarkedet bliver delt op efter etnicitet, hvor de etniske grupper er placeret i bunden, fordi de ikke har taget uddannelse. Det vil være en tilbagevenden til et klasseopdelt samfund, hvor der vil være hudfarveforskel på, om man er oppe eller nede i hierarkiet«, siger Torben Tranæs. Ingen gevinst Mens det giver pote på lønningskontoen, hvis en etnisk dansker tager en faglig eller mellemlang uddannelse, så betyder det ikke noget for andengenerationsindvandrere. Sandsynligvis fordi de ikke kan få et job, der svarer til uddannelsen. Kun de universitetsuddannede efterkommere får mere i løn - hvis de finder et arbejde. »Det er nedslående. Når andengenerationsindvandrere kigger på de indvandrere, som har taget en uddannelse får de simpelthen et dårligt signal, om at det ikke er umagen værd. Det er pauvert«, siger Torben Tranæs. Vigtigt at kunne dansk Danskkundskaber betyder mere end uddannelsesniveau. Det er også Anders Glahns erfaring. Han er leder af ungdomsklubberne i Gjellerupparken og rådgiver ungdomsvejledere i at få andengenerationsindvandrere i uddannelse. »Hovedbarrieren er klart sproget også selv om de er født i Danmark. Det slæber de med på en uddannelse, og det bliver til en nederlagsfornemmelse. De får svært ved at begå sig, og så bliver frafaldet kolossalt. I stedet hænger de fast i ikke kompetencegivende opsamlingsting, som brobygningsforløb og produktionsskoler«, siger Anders Glahn. Grønthandel og pizza Mange begynder tidligt at arbejde i fars grønthandler eller onkels pizzabar. Det er ifølge Anders Glahn årsagen til, at andengenerationsindvandrere i modsætning til deres forældre bidrager mere til staten økonomisk end de trækker på den, men det forhindrer dem også i at komme videre, fordi de bliver vant til en indtægt - om end beskeden. Teoretiske uddannelser Anders Glahn er enig med regeringens tænketank for Integration, der tidligere på sommeren kritiserede de faglige uddannelser for at være for teoretiske - som forklarer frafald på gennemsnitligt 60 procent. Tænketanken efterlyste blandt andet mesterlæren og skolepraktikken tilbage på erhvervsuddannelserne. »De bliver sorteret fra på de almene fag matematik og dansk og taber pusten, allerede inden de når at snuse til faget. Ved mentorordninger på virksomhederne har de kontakt til en voksen, som sørger for, at de kommer om morgen og får hjælp til udfylde lønsedlen. Det øger selvtilliden«, siger Anders Glahn. Ifølge regeringens Tænketank for integration fuldfører omtrent hver anden efterkommer en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, mens det gælder for 70 procent af danskerne. Hvis en efterkommer er over seks år ved ankomsten til Danmark er det kun 38 procent. Tørnæs forsvarer afskaffelse Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afviser, at afskaffelsen af skolepraktikken på erhvervsuddannelsen rammer de tosprogede. »Ændringerne betyder lige præcis, at de skal have andre tilbud end at gennemføre uddannelsen i skolepraktik. De skal uddanne sig til job frem for at være i skolepraktik med udsigt til forholdsvis større ledighed«, siger Ulla Tørnæs, der dog medgiver dog, at det er en »kæmpe udfordring« at give flere 2.g'ere en uddannelse. Undervisningsministeren peger på, at et udvalg i øjeblikket er ved at se på om kravene til erhvervsuddannelserne skal ændres, og at en lang række ændringer i folkeskolen skal sikre, at tosprogede får bedre danskkundskaber. »Pisa-undersøgelsen viste, at der er en overrepræsentation af tosprogede blandt de 15-årige, som forlader skolen uden brugbare læsefærdigheder«, siger Ulla Tørnæs.