Eksperter foreslår mentorer til skoleledere

En svag elev må ikke længere kunne gå gennem skolesystemet uden at blive 'afsløret' og hjulpet i tide. Sådan lyder et væsentligt afsæt for de anbefalinger, som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) snart skal tage stilling til. Efter forårets tilbundsgående gennemgang af folkeskolen, hvor OECD - Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling - kritiserede den danske skoles faglighed, den sociale slagside blandt eleverne og en stab af dårligt rustede skoleledere, bad undervisningsministeren en stribe erfarne skolefolk om at vurdere, hvordan skuden kan rettes op. Det gjorde hun ikke mindst på baggrund af den deprimerende kendsgerning, at knap hver femte elev kommer ud af folkeskolen uden tilstrækkelige kvalifikationer i dansk og regning. Fokusgrupper anbefaler Lige siden har fire fokusgrupper, alle bestående af repræsentanter for lærere, skoleledere, forældrebestyrelser og skoleforvaltninger, overvejet mulige løsninger på de problemfelter, ministeren har udvalgt: Skolens faglige mål. Skolens ledelse og forældresamarbejde. Efteruddannelse af lærere. Samt særligt udsatte elever. Nu ligger anbefalingerne fra de fire grupper klar til ministeren. Blandt hovedanbefalingerne er en løbende, intern evaluering af eleverne samt efteruddannelse og støtte til skolelederne, så de kan fjerne sig fra bogholderrollen og i stedet løfte lederskabet med pædagogiske retningslinjer for folkeskolen. Ny mentorordning Blandt andet anbefaler fokusgrupperne en helt ny mentorordning, hvor erfarne ledere står klar med støtte og råd til nye, grønne skoleledere gennem hele deres første år på posten, fortæller kilder, der har deltaget i arbejdet med fokusgrupperne. Kun omkring en sjettedel af samtlige skoleledere står med en egentlig lederuddannelse i dag. Betalingen af efteruddannelsen kan derfor blive et springende punkt, og Kommunernes Landsforening vil formentlig kræve, at staten løfter den økonomisk tunge opgave. Til gengæld kan mentorordningerne umiddelbart indarbejdes i skolesystemet: En ung leder kan for eksempel 'parres' med en garvet kollega fra samme kommune, uden at det behøver at koste store summer. Flere evalueringer på vej OECD-kritikkens mest sønderlemmende kritik i foråret gjaldt folkeskolens manglende evaluering. Også her er fokusgrupperne enige langt hen ad vejen, oplyser centralt placerede kilder. Der har hele sommeren været politiske diskussioner om, hvornår systematisk evaluering bliver til pres og eksamenslignende prøvesituationer, men tilsyneladende er der opnået enighed om nogle rammer, der løbende sikrer lærerne en viden om, hvorvidt alle elever nu også har tilegnet sig det, man forventer af dem. Vel at mærke uden at prøveresultaterne offentliggøres uden for skolen. Resultaterne skal kun være til brug for undervisningen. Undervisningsministeren har selv foreslået prøver af samme art efter 2., 4. og 6. klassetrin. Ulla Tørnæs har først nu fået lejlighed til at se anbefalingerne, hvorefter de offentliggøres. Herefter ventes ministeren at spille ud med et bud på opfølgning.