Et halvt år efter vedtagelsen af EU's nye strategi for terrorbekæmpelse har kun få af medlemslandene ført planerne ud i livet. »Vi kan ikke tjene vores folk kun ved at tage beslutninger i Bruxelles. Hvis de skal være effektive, skal de også gennemføres hjemme i medlemslandene«, siger EU's koordinator af terrorbekæmpelse, hollænderen Gijs de Vries. Fælles erklæring fra EU Den udmelding kommer, netop som terrorbekæmpelsen atter skal til debat, når EU's justitsministre mødes i Haag torsdag. På mødet vil også den amerikanske justitsminister, John Ashcroft, deltage, og også han forventes at sætte terrorbekæmpelse på dagsordenen. EU's fælles erklæring om bekæmpelse af terrorisme blev vedtaget umiddelbart efter bomberne i Madrid 11. marts. Men da samarbejdet er mellemstatsligt, er det op til de enkelte regeringer at realisere reglerne i deres hjemlande. Og i mange landes tilfælde er handlingen blevet på papiret. Faktisk er det kun få lande, der overholder tidsplanen. Danmark er sammen med Sverige, England, Holland og Spanien blandt klassens dukse. Ganske vist mangler der at blive gennemført nogle direktiver i Danmark, men de har først tidsfrist 1. januar 2005. Lande er bagud Værre står det til i et land som Italien. Efter at Tjekkiet i fredags også ratificerede den fælles europæiske arrestordre, er Italien det eneste land i EU, der har arrestordren som hængeparti. Den fælles europæiske arrestordre skal gøre det muligt at få udleveret mistænkte eller dømte, der forsøger at krydse de europæiske grænser for at undgå straf. Det Europæiske Råd gav i juni en opsang til de lande, der er bagud med tidsplanen. Ud over Italien gælder det blandt andre Grækenland og Frankrig, som er længst bagud. Dertil kommer flere andre lande, som dog ikke er så langt bagud. Men opsangen har ikke haft den store effekt, oplyser en diplomat i EU. Med til tiltagene om terrorbekæmpelse hørte også en styrkelse af det europæiske politisamarbejde Europol. Ifølge vicedirektør Jens Henrik Højbjerg er det vigtigt, at beslutningerne bliver ført igennem. »Det er en af forudsætningerne for, at vi kan blive effektive. Og nogle af landene har ikke været hurtige nok«. Der er stor forskel på medlemmernes samarbejdsvilje i forhold til udveksling af oplysninger, fortæller Jens Henrik Højberg. »Vi kan kun arbejde i det omfang, vi får oplysninger. Og nogle medlemslande giver mange oplysninger, andre giver færre«. Ingen tvang Det er ikke muligt at tvinge de lande, der er bagud i tidsplanen, til at komme op i omdrejninger. I sidste ende er de enkelte landes ansvar at leve op til de fælles beslutninger. Og tvang er da heller ikke nogen løsning, mener Gijs de Vries. »Ærlig talt, jeg tror ikke, vi skal kigge for meget på disse spørgsmål med de juridiske briller på. . Jeg stoler på, at regeringer og parlamenter, der er meget indstillede på at beskytte deres befolkninger, efterhånden vil erkende vigtigheden i det her«, siger han.