Professor: O.k. at aflive flere katte

Hvert år aflives 20.000 katte i Danmark. Foreningen Dyrenes Beskyttelse kalder tallet katastrofalt højt. Formanden for Det Dyreetiske Råd mener derimod, at det roligt kan fordobles. »Jeg ser ikke noget problem i at aflive flere katte. Det hører med, når vi har de katte, vi har. Så må vi aflive et overskud. Trangen til at forhindre aflivninger kan få langt værre konsekvenser for kattene. Så jeg har ikke problemer med, at der bliver aflivet 20-30-40.000 katte. Overhovedet ikke«, siger professor Peter Sandøe, der er formand for Det Dyreetiske Råd. »Ud af en bestand på måske op til en million katte her i landet, er det ikke for mange, når der bliver aflivet 20.000. Det giver mulighed for, at de andre katte kan leve et ordentligt liv. Vi må aflive de katte, der ikke er plads til. Det er dem, der enten er sultne og forhutlede, eller dem som hopper op på folks nyvaskede biler og sætter aftryk med poterne«, siger Peter Sandøe. Etisk i orden Han finder det også etisk i orden at aflive et overskud i et kuld killinger, hvis ejeren kun vil have en enkelt killing og ikke kan komme af med de andre. »Det har jeg det fint med. Det kan jeg slet ikke se noget etisk problem i. Tværtimod synes jeg, det ville være en underlig fattig verden, hvis ikke man lod kattene få afkom. Jeg synes, det er en underlig livsfjendsk holdning, hvis man af skræk for at komme til at aflive ikke vil have, at dyrene formerer sig«, siger formanden for Det Dyreetiske Råd. Foreningen Dyrenes Beskyttelse er lodret uenig. »Mange af de katte, der aflives, er raske. Der er ingen grund til at aflive dyr, hvis man kan undgå det. Det er meningsløst at aflive katte, hvis det alene skyldes, at der ikke er plads til dem, så de ikke fungerer i naturen, eller ingen mennesker vil tage ansvaret for dem«, siger foreningens direktør, Ole Münster. »Årsagen til at der er så mange katte, er, at menneskene har grebet ind i naturen og har fodret kattene. Det skaber et kunstigt højt fødegrundlag, så der bliver for mange katte. Så må menneskene også erkende deres ansvar og tage sig af kattene«, siger direktøren. Krav om mærkning Dyrenes Beskyttelse presser på for at gennemført en samlet lovgivning med et krav om mærkning og registrering af alle katte, der har en ejer. Foreningen er skuffet over, at Det Dyreetiske Råd i en rapport til regeringen i stedet anbefaler at gå frivillighedens vej. »Vi mener, at man skal forpligte katteejerne mere. Et af de helt store problemer er, at folk ikke tager vare på deres katte. Vore internater bugner af katte, fordi ejerne ikke vil kendes ved dem. Vi vil fokusere på ejernes ansvar, og det mener vi, at man blandt andet kan gøre med en lovpligtig registrering af dyrene«, siger Ole Münster. Det Dyreetiske Råd mener derimod, at det gælder om at sikre katten sin frihed, og at det vil gå ud over de mange katte, der lever i en gråzone mellem at have en ejer og være herreløse. De kan komme i klemme i et system med faste grænser. »På det her punkt skal vi lade verden være anarkistisk og lade kattene i gråzonen være i fred. Det vil være til skade for dem, hvis man prøver at bringe orden i tingene. Folk vil blive bange for at komme til at fodre en kat, der færdes i gråzonen. For så vil de risikere at skulle indfange, mærke og registrere sådan en kat. Det er dyrt i dyrlægeregning. Jeg ser noget formynderi over sådan et system, der ikke vil tillade, at folk har et forhold til katte, som de ikke rigtigt ejer«, siger Peter Sandøe. Han understreger, at det også efter den gældende dyreværnslov er strafbart at rejse fra en kat, som man har fodret ved sommerhuset. I rapporten til regeringen opfordrer Det Dyreetiske Råd også til, at kommunernes ansvar for katte bliver præciseret, samt at det forbydes at skyde herreløse katte. Justitsminister Lene Espersen (K) sender nu rapporten til høring i en række organisationer.