Sociale projekter mod ungdomskriminalitet slår fejl

Projekter rettet mod ungdomskriminalitet slår meget ofte fejl. Det viser den første samlede evaluering af 11 projekter landet over. Kun i 3 af projekterne lykkedes det at nedsætte kriminaliteten. I resten af projekterne var der ingen effekt. Forskeren Merete Watt Boolsen fra Københavns Universitet fremlagde mandag de nedslående konklusioner på en konference i Økonomiministeriet. Nødvendigt med markante ændringer Hun har undersøgt 11 projekter i socialt udsatte boligområder, som det nu nedlagte boligministerium satte i gang i 2000 under kampagnen 'Mere trygge byer'. Og der skal markante ændringer til, hvis resultaterne skal forbedres i fremtiden, mener hun. »Vi har fantastisk engagerede ildsjæle på det her område, men hvis ikke vi sætter ind med en langt mere professionel, vidensbaseret strategi, så taber vi hele 'lillebroder-generationen'. Og så har vi for alvor problemer«, siger Merete Watt Boolsen. Manglende teoretiske kundskaber Hun vurderer, at de kriminalpræventive projekter alt for ofte er ustrukturerede, og at projektmedarbejderne ofte mangler en teoretisk viden, der kan supplere deres praktiske erfaringer: »Projekterne skal være veldefinerede, der skal være konkrete og realistiske mål og løbende evaluering af, hvordan man når de mål. Ellers falder de sammen. Det er meget ofte situationen i dag, og så har man ikke en chance for at vurdere effekten af indsatsen«, siger Merete Watt Boolsen. Tre niveauer Fra begyndelsen blev alle projekterne, der har kørt i perioden 2000-2004, indskærpet, at indsatsen skulle ske på tre niveauer. Der skulle sættes ind