Moralsk kan man fordømme Slimane Hadj Abderrahmanes udtalelser om, at statsministeren, forsvarsministeren og danske soldater er legitime krigsmål. Juridisk er det imidlertid usandsynligt, at den 31-årige tidligere fange på den amerikanske Guantánamobasen bliver straffet for sine udsagn om Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Generelle udsagn Justitsminister Lene Espersen har leveret opskriften på, hvordan man i givet fald rejser en sag mod Abderrahmane: Efter loven er det strafbart offentligt at udtrykke forståelse for forbrydelser mod statens sikkerhed og selvstændighed - herunder angreb rettet mod regeringens medlemmer. Men blandt landets jurister er den almindelige opfattelse, at Abderrahmanes udsagn er alt for generelle til, at han kan straffes for dem. En politianmeldelse mod ham kunne formentlig ikke holde i retten: »For at falde ind under bestemmelserne i straffeloven kræver det, at man udtaler sig om en konkret forbrydelse, der enten har fundet sted eller er under planlægning. Men her er der tale om, at Cuba-fangen forholder sig til en tv-interviewers hypotetiske spørgsmål om, hvem der er legitime mål. Det er slet ikke nok til at rejse en sag. At hans udtalelser er ubehagelige, er en anden historie«, siger lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard. De dyre kapitler Ifølge grundlovens er enhver »berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene«. Sidste år blev talsmanden for den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir idømt 60 dages betinget fængsel for at have udbredt trusler mod jøder. »I den sag var anklagen rettet mod et mindretal i vores samfund og faldt derfor ind under den såkaldte racismeparagraf. Men mig bekendt har Cuba-fangen ikke sagt noget om, at ministre var legitime mål, fordi de var kristne. Derfor kan sagerne ikke sammenlignes«, siger vicestatsadvokat Karen-Inger Bast, der var anklager i sagen mod Hizb-ut-Tahrir. Hun tilføjer, at der skal virkelig meget til, før der kan rejses en sag om landsforræderi efter de 'dyre kapitler' i straffeloven. Også her skal der være tale om en konkret forbrydelse, før en retssag kan komme i betragtning. Slimane Hadj Abderrahmane blev i februar løsladt efter 747 dages indespærring på Guantánamo. Hverken de amerikanske eller danske myndigheder har kunnet rejse en tiltale mod danskeren, der i 2001 rejste til Afghanistan for at modtage militærtræning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























