Elever dumper naturfag

Den internationale undersøgelse PISA påviste for tre år siden, at danske folkeskoleelever klarer sig dårligt i naturfag. Den danske del af en ny undersøgelse - ROSE (Relevance of Science Education) - giver et svar på, hvorfor det står så sløjt til: Halvdelen af eleverne kan ikke se, hvad undervisningen i fysik, kemi og biologi kommer dem ved. »Naturfagene appellerer ikke til eleverne«, konstaterer projektleder, lektor Henrik Busch, Danmarks Pædagogiske Universitet, der har stået for den danske del af ROSE-undersøgelsen. Danske elever hurtige til at opgive Og noget tyder på, at de danske elever, sammenlignet med andre landes elever, er mere opgivende over for naturfagene. Den nye ROSE-undersøgelse, der er finansieret af Undervisningsministeriet og foretaget af Danmarks Pædagogisk Universitet (DPU), er et supplement til den internationale PISA-undersøgelse, der placerede danske elever pinligt lavt med hensyn til færdigheder i naturfag. ROSE (Relevance of Science Education) afdækker, hvad eleverne i 38 lande mener om naturfagsundervisningen, og resultatet for Danmark er ikke opmuntrende - med mindre man da kan finde anledning til at glæde sig over, at når den ene halvdel af eleverne finder undervisningen uvedkommende, så er der en anden halvdel, der ser en mening med galskaben. »Under halvdelen af dem kan se en relevans med fagene, og det er simpelthen ikke godt nok«, konstaterer Henrik Busch. Negativ placering Selv om der ikke før til foråret foreligger færdige resultater fra de andre lande, kan Henrik Busch på baggrund af foreløbige tal afsløre, at den danske undervisning - igen - vil udskille sig negativt. Både ved i ringest grad at vække elevernes interesse. Og ved især ikke at få antændt pigerne. Det er især pigerne, der herhjemme finder naturfagene svære og utilgængelige (43 procent af pigerne mod 32 procent af drengene). Og kun hver tiende pige ytrer interesse for at komme til at arbejde med teknologi over for næsten hver anden dreng. Drengefag Forskerne har opstillet en lang række forslag til naturfaglige emner, som børnene kan forholde sig til, og selv om det måske ikke kan overraske, at pigerne siger mere gab end drengene til atomer, elektriske kredsløb og laserteknik, har de massive kønsforskelle alligevel forbløffet forskerne. Drengene vil mere end dobbelt så gerne som pigerne høre om teknologi og 'dramatisk fysik' som atombombefysik eller eksplosive kemikalier. Sundhed og kropskultur Skal pigerne fanges ind, skal emnerne i stedet ligge inden for sundhed og kropskultur. Undersøgelsen kan forhåbentlig blive en inspirationskilde for lærere og beslutningstagere, mener Henrik Busch. »Ikke fordi vi skal bøje os som siv for vinden med hensyn til elevernes egne ønsker - men når vi kan se, at pigerne har en stor interesse i for eksempel sundhedsspørgsmål, hvorfor så ikke bare en gang i mellem begynde dér for at nærme os det, de mener, er vigtigt for dem?«, spørger forskeren.