Juraprofessor: Staten bryder loven i Freja-sag

- Foto: Thomas Borberg
- Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Det er klart ulovligt, når statens ejendomsselskab Freja forsøger at afskære naboer fra at gøre indsigelse mod et planlagt byggeri af seks højhuse på Krøyers Plads på Christianshavn. Det siger Peter Pagh, der er professor i miljøret på Københavns Universitet om de klausuler, som Freja har krævet ved salg af grunde til naboer ved Krøyers Plads. »Finansministeriet bør øjeblikkeligt gribe ind og stoppe det her. Man kan ikke have en statslig virksomhed, der prøver at stoppe den demokratiske debat ved at købe folks stemmer, som man normalt kun gør i bananrepublikker. Det lægger et pres på borgerne, som er helt uacceptabelt«, siger Peter Pagh. Finansministeriet bad på baggrund af kritikken torsdag Freja A/S om at redegøre for sagen over for ministeriet. Står bag højhuse Det er statens ejendomsselskab Freja, som står bag planerne om et byggeri af seks højhuse på op til 55 meter mellem gamle fredede pakhuse på Krøyers Plads. Freja har også ejet andre grunde ved siden af Krøyers Plads, og da de blev solgt, krævede Freja, at køberne afskrev sig muligheden for at gøre indsigelse mod kommende lokalplaner og byggerier. »Køber overdrager til sælger sin ret til at gøre indsigelse mod kommende lokalplaner«, står der for eksempel i skødet på den ene ejendom, som Wilders Plads Ejendomme købte af Freja. Lignende klausuler har Fonden den Nordatlantiske Brygge og Slots- og Ejendomsstyrelsen måttet skrive under på. Frejas direktør, Allan Andersen, har over for Politiken forklaret, at der er tale om fornuftige handelsvilkår, som skal forhindre, at Freja senere fik problemer, når der skulle udarbejdes en lokalplan for området. Men, siger professor Peter Pagh, man kan ikke købe en demokratisk ret. »Der er ikke tale om en privat ret, som man kan handle med. Der er tale om en offentlig ret. Den kan man ikke købe, ligesom man ikke kan købe folks stemmer. Det offentlige har sagt, at det ønsker at høre, hvad folk mener, og så er det offentlighedens ret at give sin mening til kende. Det er helt klart retsstridigt at skrive en sådan klausul«, siger Peter Pagh. Han nævner til sammenligning, at hvis et statsligt ejendomsselskab i Riga havde stillet samme krav til sine borgere, »så ville Letland ikke have været medlem af EU i dag. Tankegangen er helt vild«. I god ro og orden Politiken forelagde torsdag kritikken for afdelingschef Jacob Heinsen fra Finansministeriet. »Vi har bedt Freja om at oplyse sagen over for ministeriet. Når vi ved, hvad fakta er, vil vi danne os vores mening om sagen. Vi tager det seriøst, men i god ro og orden«, siger Jacob Heinsen. Frejas direktør, Allan Andersen, siger, at statsselskabet har sat en advokat til at undersøge sagen. »Vi mener ikke, at det er i strid med love og regler, for så ville vi ikke have gjort det. Men nu undersøger vi sagen igen«, siger Allan Andersen. Han kan ikke umiddelbart huske, at Freja skulle have skrevet lignende klausuler ind i andre ejendomshandler end de tre nævnte på Christianshavn. »Her gjorde vi det for at beskytte vores værdier«, siger Allan Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her