Etisk Råd opfordrer til tænkepause om genpatenter

Skal man kunne tage patent på menneskers gener? Måske, men Det Etiske Råd ser hellere, at man tager en pause. I en ny redegørelse opfordrer et lille flertal på 9 af rådets 17 medlemmer politikerne i organisationer som EU, verdenshandelsorganisationen WTO og FN til at arbejde på at få et moratorium omkring genpatenter. En tænkepause i for eksempel fem eller ti år, der skal give plads for en global debat om, hvorvidt mennesket efterhånden er kommet på galt spor i sin »herskertrang over naturen«. »Vi kan ikke ændre ved de patenter, der allerede er taget. Men vi kan tage en pause og tænke nærmere over det hele«, sagde rådsmedlem Klavs Birkholm ved præsentationen af redegørelsen. Gener som handelsvare Klavs Birkholm og otte andre medlemmer af Det Etiske Råd - inklusive rådsformand Ole Hartling - peger på risikoen for, at menneskets samlede arvemasse, eller i hvert fald retten til at bruge den, om nogle år vil være i hænderne på multinationale firmaer. Og dermed vil generne, »vor tids største naturreserve«, risikere at blive en blot og bar handelsvare, mener flertalsgruppen. Etik til tiden har i en del år været rådets motto, og i erkendelse af at der allerede er åbnet en kattelem for patentering af vor arvemasse både i USA og Europa, har Det Etiske Råd ristet syv runer over fænomenet genpatentering. Rådet fastslår som sit hovedargument, at det ikke skal være muligt at tildele brede genpatenter, hvor patenthaveren får eneret på flere mulige anvendelser af et bestemt gen. Rådet mener, at brede patenter kan virke direkte hæmmende for udvikling af nye behandlinger og diagnostikker. Desuden finder rådet, at de brede patenter minder om egentlig ejendomsret over et gen, og at ingen principielt bør have mulighed for at eje gener. Skadebegrænsning Mindre skeptisk er rådet over for de smalle genpatenter, som generelt synes at være den vej, udviklingen er ved at tage. Et smalt patent indebærer, at der skal foreligge en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvad patentet skal bruges til, ligesom patentet udelukkende må omfatte det, som er nødvendigt for den industrielle anvendelse af patentet. Det, man søger patenteret, skal være nyt, originalt og have en væsentlig almen nytteværdi. »Med disse syv anbefalinger prøver vi i høj grad at begrænse de skader, der allerede er sket. Desuden skal man jo også passe på, at man ikke holder den etiske fane for højt. Vi skal have regler, der passer til virkeligheden«, siger formanden for rådet, Ole Hartling. Det Etiske Råd opfordrer til forenkling af de nuværende meget komplekse regler for patentering. EU har således i 1998 udstedt et patentdirektiv, som flere store lande, blandt andet Tyskland og Frankrig, foreløbig ikke vil kendes ved. Og patenteringsmæssigt er USA væsentlig mere rundhåndet end Europa. Eksempelvis har firmaet Myriad Genetics i USA fået patenter på udnyttelsen af to gener, BRCA 1 og BRCA 2, som begge er udtryk for en meget stor øget risiko for brystkræft. Patentet er i første omgang afvist af det europæiske patentkontor EPO. Patentkrig om SARS Tilhængerne af genpatenter siger, at de vil gøre det muligt langt mere rationelt og effektivt at udnytte dele af generne og deres anvendelse til gavn for patienterne. Modstanderne siger, at patenthavernes pengekasse vil svulme, og forskningen i det pågældende gen vil skrumpe. Men vi er i mudrede vande. For hvad nu, hvis det ikke er et almindeligt, kommercielt biotekfirma, der vil eje genet, og patentansøgningen i stedet kommer fra det offentlige? Sådan er situationen i den patentkrig, der lige nu udspiller sig om retten til det coronavirus, der forårsagede den frygtede lungesygdom SARS. Det offentlige amerikanske sygdomscenter CDC og et canadisk center har sammen søgt om patentet, og det har de gjort for at forhindre private firmaer i at monopolisere en fremtidig diagnose og behandling. Altså tilsyneladende en god gerning i almenvellets interesse - men stadig ejerskab til vore gener.