Globaliseringen er en overskudsforretning

Nye højtydende maskiner og konkurrencen fra lande med lavere lønninger presser det ufaglærte arbejde ud af virksomhederne. Knap 100.000 ufaglærte arbejdspladser er forsvundet på den konto i tiåret fra 1994 til 2003. Det viser de nøgne tal. Men selv om tabet af ufaglært arbejde rammer konkrete arbejdspladser og mennesker, er udviklingen ingen katastrofe for hele Danmark. Nettogevinst I samme periode er der nemlig skabt omkring 264.000 job for danskere med en eller form for uddannelse - fra de erhvervsfaglige til de lange videregående uddannelser. Resultatet er derfor en klar nettogevinst på jobkontoen trods presset udefra og fra teknikken. Forklaringen er først og fremmest, at det danske arbejdsmarked har vist sig i stand til at omstille sig løbende. Det er ifølge administrerende direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri (DI), et af Danmarks største aktiver i den globalisering af erhvervslivet, som synes at accelerere lige nu. »Vi behøver ikke i samme grad som i Tyskland at sætte fokus på arbejdsmarkedet for at få gevinst ud af globaliseringen. Arbejdsmarkedets parter har sørget for et fleksibelt arbejdsmarked, og de seneste overenskomster peger også i den retning«, forklarer Hans Skov Christensen om baggrunden for den positive jobbalance. Især er de lempelige danske vilkår for at hyre og fyre arbejdskraft afgørende. Nye job til de fyrede DI sparker i øvrigt gang i en globaliseringskampagne - 'Danmark i verden' - i forbindelse med organisationens årsdag i næste uge - netop som den politiske dagsorden også er drejet fuldt ind på globaliseringen. Baseret på det danske arbejdsmarkeds historisk gode evne til at få genansat arbejdere og funktionærer, der er blevet arbejdsløse, demonstrerer DI's økonomer, hvordan det kan lade sig gøre, at samfundet tjener på at lægge produktion og serviceydelser ud til for eksempel Indien. Bundlinjen i regnestykket er, at det danske samfund får mellem 1,03 og 1,05 kroner ud af hver krone, der lægges arbejdsopgaver ud til Indien for. Gevinsten opstår både som følge af, at hele 78 procent af danskere, der mister jobbet til indere, har fået job igen inden for et år, og fordi virksomhederne samtidig sparer omkostninger i produktionen, hvilket giver lavere priser og et løft i danskernes købekraft - en side af regnestykket, som ofte glemmes i debatten, mener Hans Skov Christensen. »En hel masse varer bliver billigere og billigere som følge af globaliseringen, tag bare al elektronikken. Den enkelte forbruger er den helt store vinder i det her«. Alle andre lande har i princippet de samme fordele ved at få produceret varer i lavtlønslande, men selskaber fra det engelsktalende USA har mulighed for at høste lidt større besparelser end for eksempel danske og tyske virksomheder ved at flytte arbejde til Indien - ganske enkelt fordi de også taler engelsk i Indien. Mere uddannelse Men i bund og grund er det arbejdsmarkedets evne til at omstille arbejdsstyrken, der giver udslaget på den samfundsøkonomiske balance. Eksempelvis er udflytningen af arbejdspladser til Indien en ren underskudsforretning for Tyskland. Landet taber 0,20 euro, hver gang en tysk virksomhed flytter arbejde for 1 euro til Indien, hvilket udelukkende skyldes stivheden på det tyske arbejdsmarked. For Danmark ligger udfordringen - sådan som DI ser det - på tre hovedområder: uddannelse, forskning og skat, hvis vi også i fremtiden skal være en vinder i globaliseringen. Der skal oprustes på uddannelse og forskning, og skatten på den sidst tjente krone skal ned. »Engang sagde man, at vi i Danmark var dygtigere end de andre, og derfor kunne vi udkonkurrere dem. Mange af os har fastholdt dette falske billede af, at vi er klogere«, siger Hans Skov Christensen med henvisning til, at unge japanere, koreanere, amerikanere, finner og svenskere mellem 24 og 34 år i dag er betydeligt bedre uddannet end unge danskere.