»Det er det højeste nej i Christianshavns historie«, sagde en af de lokale på Christianshavn. Ikke uden stolthed, da borgerne for egen regning - cirka 15.000 kroner - og risiko havde gjort det, som Københavns Kommune, statens ejendomsselskab Freja og entreprenøren bag et planlagt byggeri af seks højhuse ikke havde ønsket: at opstille en model, der kunne vise, hvor højt et hus på 55 meter vil rage op over byens tage. Og det var da også, lige før det slet ikke var blevet til noget. Om morgenen havde det kranfirma, der skulle hejse en metalbjælke på 18 meter op i 55 meters højde sagt nej. »Det blæste for meget. Så vi måtte skynde os ud og finde et andet kranfirma«, forklarede Knud Josefsen, en af de lokale borgere, der forsøger at stoppe byggeriet på Krøyers Plads på Christianshavn. Ved middagstid havde et nyt kranfirma sagt ja, men der måtte alligevel flere forsøg til i regn og blæst, før et banner med det klare nej til højhusene kom op over byens tage. Ikke helt op i 55 meter som planlagt. Men 52 meter nåede det da op ifølge arrangørerne. 11.000 underskrifter Indtil nu har christianshavnerne indsamlet 11.000 underskrifter mod byggeriet, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation i juni besluttede at sende i høring. »Men vi er mange flere, der har fået nok af udviklingen langs vandet i København«, sagde teaterdirektør Jon Stephensen, der holdt tale mod byggeriet. Han er også uddannet arkitekt, men han havde ikke meget tilovers for det, som arkitektstanden indtil nu har skabt ved havnefronten i hovedstaden: »Kedsommelige kontorhuse på Kalvebod Brygge«, »rigmandskvarterer på Holmen« og »rodebutikker« med kontorhuse til advokater i Nordhavnen, kaldte han det. 'Vi har bare sagt ja og amen. Nu siger vi nej' »Vi har ladet markedskræfterne rase og rasere gennem havnen. Alle har bare sagt ja og amen. Kommunen, staten og havnevæsenet har solgt ud af de fælles værdier. Men nu vil vi ikke være medskyldige mere. Derfor råber vi op og siger stop«, sagde Jon Stephensen. Da han i sommer havde besøg fra Los Angeles og Berlin, var det folkelige oaser som Luftkastellet på Krøyers Plads, folkeparken på Islands Brygge og stranden ved Papa Hotel i Sydhavnen, som gjorde indtryk, forklarede han. Noget, gæsterne aldrig havde set før i en storby. Bjørn Westerbeek Dahl fra Kulturmiljørådet i København roste hovedstadens politikere for 19. marts 1959 i enighed at have truffet beslutning om, at der i Københavns Indre By ikke må bygges højere end 20,5 meter. »Det var en flot vedtagelse, der har gjort København til byen med de skønne tårne«, sagde Westerbeek Dahl, der gerne så, at man holdt fast i den regel - også på Krøyers Plads - i stedet for at ændre i kommuneplanen, som Borgerrepræsentationen har lagt op til. Og så fortalte arkitekt Lars Gemzøe fra Kunstakademiets Arkitektskole, at højhuse slet ikke er godt for familier med børn, som der jo egentlig skulle bygges til. Studier fra 1960'erne har vist, at jo højere folk bor, jo mindre kommer børnene ud at lege. Og så er der i øvrigt mørkt og koldt mellem højhusene, forklarede han. Vakkelvornt flertal På Københavns Rådhus er flertallet for højhusene ved at være lige så vakkelvornt som den model, der tirsdag blev stillet op i blæsten på Christianshavn. Tirsdag var det Venstres tidligere byplanborgmester Bente Frost, der bebudede, at hun vil stemme imod, og dermed er der tæt løb mellem tilhængere og modstandere. Høringen slutter 1. oktober.