Strid om udgifter til undervisning

Onsdag mødes tusinder af elever for at protestere mod nedskæringer på uddannelse. Skytset er blandt andet et tre uger gammelt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser besparelser på 1,5 milliarder kroner. Men nu er der blevet sået tvivl om de tal. Efter ugelange drøftelser er Undervisningsministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke blevet enige om, hvorvidt der er sparet på udgifterne til uddannelse under den borgerlige regering. Mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fastholder, at der mangler godt 1,5 milliarder kroner, hvis beløbet per elev skulle være det samme som i 2001, så sendte Undervisningsministeriet tirsdag et notat ud, som viser, at udgifterne på uddannelsesområdet tværtimod samlet set er steget med 3,5 milliarder kroner. Forvirret? Det er i hvert fald Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). »Undervisningsministeriet korrigerer ikke for, at elevtallet i samme periode er steget meget hurtigere. Og de forelægger ikke dokumentation for noget som helst. Vi kan ikke se, hvordan de når frem til beregningerne«, siger økonom Søren Jacobsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Talgymnastik AE har igennem tre uger fremlagt alle deres tal og beregninger for et hold af embedsmænd fra Undervisningsministeriet. AE fik det indtryk, at de var nået til enighed om tallene i sidste uge. De lavede derfor et lille notat, hvor de foreslåede korrektioner fra Undervisningsministeriet fremgik. Det konkluderede, at tallene holdt, men at Undervisningsministeriet var uenigt i, at man skulle medregne besparelser som følge af brugerbetaling på efteruddannelse. »Vi har lagt alle vores beregninger åbent frem for Undervisningsministeriet og synes, vi har haft gode møder. Vi har overhovedet ikke haft indtryk af, at de så ville afvise beregningerne på den her måde«, siger Søren Jakobsen. Han mener, at det er mest fair at beregne antal penge per elev - også selv om der kan være stordriftsfordele med flere elever i klassen. Den metode foreslog Undervisningsministeriet selv i foråret, da erhvervsskolerne beregnede udviklingen i deres udgifter. Og den har AE overført på alle uddannelser. »Det er Undervisningsministeriets egen metode, og nu duer den pludselig ikke. Vi mener, at de konsekvent har lavet deres metoder om. De flytter rundt på tallene og tager ting ud og kommer med en masse tal, men de lægger jo ikke beregningerne bagved frem, som vi har gjort«, siger Søren Jakobsen. Tørnæs afviser Det afviser undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). »Det er en kritik, jeg ikke kan tage alvorligt. Vi har haft en række møder med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og vi er ikke enige i deres tal, hvorfor vi har lagt vores egne tal frem. Der begrunder vi lige præcis, hvad det er, vi har taget højde for«, siger Ulla Tørnæs. Men hvis I regner beløbet ud per elev, så stiger det ikke? »Det, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd når frem til, er en besparelse på 1,4 milliarder. Det har vi tilbagevist og derimod påvist, at vi samlet set har øget investeringer til uddannelse med mere end 3,5 milliarder«, siger Ulla Tørnæs. Men elevtallet er steget i samme periode med 7 procent? »Det er ikke en måde at gøre det op på. Der sker hele tiden forskydninger. De studerende bevæger sig hele tiden. Det giver ikke et retvisende billede - om der er tale om besparelser eller ej. For nøjagtig som det gør sig gældende for folkeskoler, gælder det også på andre uddannelser, at udgiften ved en ekstra elev er lavere end gennemsnitsprisen. Det giver ikke mening at gøre det op på den måde, og vi er bare uenige«, siger Ulla Tørnæs. Ifølge AE bruger man i dag knap en halv milliard færre kroner på grundskoleområdet i forhold til 2001-niveau, når man gør det op i antal elever. Undervisningsministeriet henviser derimod til, at beløbet per folkeskoleelev er steget med 100 kroner på de fire år, og at området samlet set er steget med 1,9 milliarder kroner. Også udgifterne til ungdomsuddannelserne steg samlet set fra 6,2 milliarder til 6,6 milliarder - en stigning på 6,4 procent. I samme periode er antallet af elever steget med 7,4 procent. »Hvad angår folkeskolen, har vi valgt at videreføre den tidligere regerings målsætning om at nedbringe enhedsomkostningerne per elev, men som det fremgår af notatet, har det sådan set ikke været tilfældet, idet der har været en stigning på 100 kroner per elev«, siger Tørnæs. Undervisningsministeriet medgiver, at der er sparet på efteruddannelse. Men henviser til, at det skyldes bevidst prioritering og VEU-reformen, der indførte brugerbetaling. Også på de videregående uddannelser er der besparelser - endda større end dem, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd når frem til, påpeger Undervisningsministeriet. Men det skyldes en flerårsaftale, som blev indgået mellem Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten i 2001. Aftalen betyder, at hver elev på de videregående uddannelser har mistet 2.100 kroner. Hverdagsrealisme Alligevel fastholder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er sket større besparelser under denne regering. De henviser til det generelle effektiviseringskrav på lidt mere end 1 procent om året, som nu betyder, at der er sparet i alt cirka 3,4 procent per elev. Søren Jakobsen understreger, at Arbejderbevægelsens Erhvervsåd har taget højde for og medregnet, at en del af effektiviseringsbesparelserne er ført tilbage til uddannelserne i form af puljer til bestemte formål, som regeringen gerne vil fremme. »Undervisningsministeriet beskylder os for at politisere, men vi mener faktisk, at vi har været ekstremt objektive, og at det er dem, der er politiserende«, siger Søren Jakobsen. Ulla Tørnæs mener derimod, at både opposition og studerende har ladet sig forlede af AE's »unuancerede analyse«. Det afviser formanden for gymnasieeleverne. »Jeg er ikke økonom, men når jeg sammenholder AE's tal med ministerens, så må jeg indrømme, at den dagligdag, jeg kender til på eksempelvis folkeskolerne, mere ligner den, som AE beskriver, end den, som ministeren beskriver. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan være, at elever og studerende i hele landet kan berette om forringelser, hvis ministeren har tilført milliarder af kroner«, siger Thor Möger Pedersen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.