Hårdere straf giver ikke mindre vold

Hårdere straffe til voldsmænd giver ikke mindre vold. Fra 2002 til 2003 steg antallet af voldssager med mere end fem procent til 10.894 voldssager. I år er antallet af voldssager indtil videre på niveau med 2003, viser tal fra Rigspolitiet. R og SF: Det nytter ikke Det får både Det Radikale Venstre og SF til at kritisere de skærpede voldsstraffe. »Hårdere straffe hjælper ikke på voldskriminaliteten«, siger formanden for Retsudvalget, Anne Baastrup (SF), der får støtte fra de radikales retspolitiske ordfører, Elisabeth Arnold. »Det er ren symbolpolitik i forhold til vælgerne. Når en voldsmand hæver knytnæven ude i værtshusmiljøet, så tænker han ikke over, om han risikerer at få en, fire eller seks måneders fængsel«, siger Elisabeth Arnold. K: Ofrenes lidelser skal tages alvorligt Med støtte fra Kristendemokraterne, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti forhøjede regeringen i 2002 straffene for blandt andet vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn. Det blev bestemt, at straffene for vold skulle forhøjes med omkring en tredjedel. De hårdere straffe er slået igennem, uden at det altså kan ses i antallet af voldssager. Men selv om de partier, der stemte for loven, havde håbet, at de hårdere straffe fik færre til at begå vold, mener de stadig, at skærpelserne er en succes. »Stramningerne er lige så meget af hensyn til offeret. Deres lidelser er mange gange større end den straf, voldsmanden får. Ofrene skal føle, at samfundet tager deres lidelser alvorligt«, siger retspolitisk ordfører Helge Adam Møller (K). DF: Offeret i centrum Dansk Folkeparti kalder stramningerne for en mentalitetsændring i dansk retspolitik. »Tidligere havde man en vattet holdning, hvor man tog hensyn til de kriminelle. Nu er offeret kommet i centrum«, siger Peter Skaarup. Professor anbefaler forebyggelse Der findes et utal af undersøgelser, der dokumenterer, at en skærpet frihedsstraf ikke virker præventivt. Men i dag lytter politikerne ikke længere til videnskaben, siger professor i strafferet Vagn Greve. »Det er dybt problematisk og uheldigt, at politikerne ikke længere interesserer sig for straffens virkninger, men alene i den signaleffekt, der ligger i, at man skal kræve og gennemføre højere straffe. Den viden, vi har, er nødt til at blive taget i betragtning, så man ikke bilder befolkningen ind, at man nu skærper straffen, og Danmark derfor bliver et mere trygt samfund«, siger Vagn Greve og fortsætter: »Straffesystemet er til for at påvirke niveauet af kriminalitet i samfundet, ikke for at give udtryk for følelser. Hvis man skal gå ud og gøre noget relevant for at bekæmpe kriminalitet i samfundet, så sker det ikke ved, at man generelt hæver straffeniveauet«, tilføjer juraprofessoren og fortæller, at for at få antallet af voldssager til at falde er det nødvendigt at satse mere målrettet på forebyggende arbejde.