»Et samfund måles på, hvordan det behandler de svageste i samfundet«. Sådan skrev regeringen i marts 2002 i indledningen til handlingsprogrammet for de socialt udsatte i Danmark - 'Det fælles ansvar'. En melding, der med torsdagens årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte, på flere punkter placerer regeringens indsats i den lave ende af barometeret. Årsrapporten konkluderer nemlig, at de socialt udsatte ikke føler, de bliver behandlet på en værdig måde. Og at de må kæmpe med nedskæringer i deres ydelser, og savner hjælp til at finde bolig og arbejde. De svages vagthund Et af initiativerne der skulle sikre regeringens »gennembrud« i indsatsen over for de udsatte grupper, var oprettelsen af Rådet for Socialt Udsatte, der skulle være vagthund for gruppen af hjemløse, misbrugere, prostituerede og sindslidende. Og nu bider vagthunden så regeringen i haserne - endnu en gang. Allerede i sin årsrapport 2003 og i to efterfølgende udgivelser har rådet gjort opmærksom på, at de socialt udsattes forhold er blevet forringede - ikke mindst økonomisk. Findes der fattige i Danmark? Svaret kommer an på, hvem man spørger. I Danmark har vi nemlig ikke - i modsætning til for eksempel Sverige og Norge - et officielt fattigdomskriterium. Det har det seneste år givet anledning til diskussioner mellem regeringen og Rådet for Socialt udsatte. Sidstnævnte har flere gange appelleret til, at der blev udformet en officiel fattigdomsgrænse, med henvisning til rådets egne beregninger. Beregningerne viser, at der er flere grupper i Danmark, blandt andet visse grupper på kontanthjælp og starthjælp, der lever under EU's vedtagne grænse for risiko for fattigdom. Kort efter viste en rapport fra Red Barnet, at hvert femte barn i Danmark er berørt af fattigdom - ikke mindst børn i indvandrerfamilier. Som modtræk til kritikken udsendte regeringen i juni i år rapporten 'Lavindkomstgruppen - mobilitet og sammensætning'. Strid om tal Heri slog regeringen fast, at der er meget lidt økonomisk ulighed i Danmark sammenlignet med andre lande. Og at selv om visse grupper er berørt af fattigdom, er det sjældent længe ad gangen. Men rådet er ikke tilfreds med regeringens fortolkning af tal og statistikker og gentager i deres årsrapport anbefalingen om et fattigdomskriterium. I rapporten kritiserer de også regeringens stramninger over for kontanthjælpsmodtagere. Gennem det sidste halvandet år er der sket en række beskæringer i støtten til ledige, der blandt andet kan miste deres boligydelse, hvis de har været uden arbejde i mere end seks måneder. Regeringens argument for nedskæringer er, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at færre penge giver de arbejdsløse et incitament til at søge arbejde. Men hvad med alle dem, der søger, men ikke får? I løbet af sommeren lød meldinger fra de almene boligselskaber, at restancerne stiger og et stigende antal mennesker må opgive deres lejligheder, som en direkte konsekvens af at boligstøtten er blevet skåret væk. Lykkes det ikke at få et arbejde, er det nemlig svært at få et budgettet til at hænge sammen. Søger forgæves En rapport fra Socialforskningsinstituttet - 'De svageste kontanthjælpsmodtagere' - fra 2003 viser, at ud af de 37.000 personer, der har fået kontanthjælp i mere end fire år har 33 procent et alkoholproblem, 25 procent har nedsat arbejdsevne på grund af fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning, og 22 procent har et stofmisbrug. Kun 12 procent vurderes i stand til at påtage sig et almindeligt arbejde. Beskæftigelsesministeriet gjorde torsdag opmærksom på, at både i regeringens oplæg til finansloven og i den kommende strukturreform lægger op til række initiativer, der skal hjælpe netop samfundets allersvageste ud på arbejdsmarkedet. Som Rådet for Socialt Udsatte også skriver i rapporten afhænger det meget af, hvorvidt virksomheder vil være mere åbne over for at ansætte »misbrugere, skøre og så videre«. Indtil da kan de vælge at følge anbefalingen til de arbejdsløse fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen her i avisen i juli måned »De må omstille deres økonomi. Det må vi andre jo også, hvis vi mister vores arbejde«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























