S og R: Folkekirken skal have sin egen forfatning

Løsere bånd mellem kirke og stat kan sagtens blive en del af et fælles regeringsgrundlag for Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. Det siger kirkeordfører Karen Klint (S), efter at de radikale i weekenden besluttede at udforme retningslinjerne til en selvstændig forfatning for den danske folkekirke. »Religionsdebatten kan godt gå hen og blive et valgtema, for den hænger sammen med diskussionen om det flerkulturelle samfund. Jeg kan godt forestille mig, at der kunne stå i et fælles regeringsudspil, at vi skal arbejde hen mod en kirkeforfatning«, siger Karen Klint, der tidligere har været ude med tanker om løsere bånd mellem stat og kirke. De radikale besluttede på weekendens landsmøde at udforme nogle retningslinjer for en selvstændig forfatning for folkekirken og vil allerede nu nedsætte et udvalg til at arbejde på sagen. Det er første gang, at partiet konkret vil forsøge sig med et lovforslag om sagen, selv om det siden 1849 har stået i grundloven, at folkekirkens forhold »ordnes ved lov«. Hvorfor er en kirkelig forfatning aktuel netop nu? »Af flere grunde«, svarer de radikales kirkeordfører, Niels Helveg Petersen. »Dels fordi den globale diskussion om forholdet mellem kristendom og islam er aktuel. Dels fordi denne regering har indført både skattestop og ansættelsesstop for folkekirken. Dermed har den angrebet selve folkekirkens sjæl, når den forhindrer kirken i at bestemme over sin egen økonomi og ansættelser. Det berører også forkyndelsen«. Grundlovsændring Niels Helveg Petersen mener desuden, at kirkeminister Tove Fergo (V) »med sine helt sjældne konfliktskabende evner« har bidraget til, at det haster med løsere bånd mellem kirke og stat. De radikale besluttede allerede på sidste års landsmøde at arbejde for, at stat og kirke skilles, men en sådan udvikling vil kræve en grundlovsændring, og den ligger ikke lige for, erkender Helveg Petersen. »En opfyldelse af grundlovens løfteparagraf er noget, vi umiddelbart kan gå i gang med nu, og det arbejde udelukker ikke, at man på længere sigt ønsker en mere gennemgribende adskillelse af stat og kirke«, siger de radikales kirkeordfører, der også oplyser, at han vil lægge sig ganske tæt op ad et forslag om en kirkeforfatning, som Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, fremlagde sidste år. Ombudsmanden foreslår, at forfatningen indeholder regler for folkekirkens ret til selv at styre både ledelse og indre anliggender i stedet for den nuværende ordning, hvor kirkeministeren og i sidste ende Folketinget har det overordnede ansvar. De radikale vedtog desuden på sit landsmøde at arbejde for, at den civile registrering fjernes fra folkekirken og føres over i kommuner eller i statsligt regi. Heller ikke her er partiet enig med regeringen.