Kemiklitten skal kulegraves

Flere tusind ton spildevand er sivet ud i Vesterhavet, siden Connie Hedegaard blev født for 43 år siden, så nu er det på høje tid, at der bliver gjort noget ved Danmarks største kemikalielosseplads i Kærgaard Klitplantage i Vestjylland. Det mener Connie Hedegaard, der i mellemtiden er blevet voksen og miljøminister. Og hun vil også godt være med til at betale for oprydningen af de næsten 300.000 ton spildevand i klitterne. En løftestangs-sag Ministeren vil tillige bruge sagen og den tilsvarende om Cheminovas giftdepot som løftestang for, at ansvaret for oprydning af jordforurening fastlægges klarere og smartere i den kommende strukturreform. I erkendelse af at opgaver som den i Kærgaard er for store for amterne og alt for store for kommunerne. Det var resultatet af et usædvanligt forsonligt samråd i Folketingets Miljøudvalg. Alle partier i Christiansborglokale S-092 var enige om, at det var for dårligt, at udsivningen fra giftdepotet har været syltet siden begyndelsen af 1960'erne, men ingen søgte at placere det politiske ansvar - »måske fordi alle partier har haft eller støttet en miljøminister i den periode«, som Kristendemokraternes miljøordfører Mogens Nørgaard Petersen tørt bemærkede. Amtet har ikke pligt til at rydde op Ifølge Jordforureningsloven har Kærgaard-giften siden 1996 været Ribe Amts ansvar, men amtet har ikke en egentlig pligt til at rydde op. Desuden har staten tidligere haft ansvaret og kendt problemet, og »man kan ikke blive ved med at diskutere, hvem der har aben«, fastslog Connie Hedegaard. »Det virker bestemt også stødende på mig, at man har udskudt en løsning i mere end 30 år. Det kan vi ikke være bekendt som samfund«, sagde miljøministeren. Hun har derfor i enighed med Ribe Amt nedsat en arbejdsgruppe fra Miljøstyrelsen og amtet. Den skal senest 1. februar redegøre for forureningens omfang, lave en fornyet sundhedsvurdering for ophold på stranden, badning og fiskeri, samt beskrive og vurdere effekten af mulige tekniske foranstaltninger på økonomi og miljø. Dansk Folkeparti ville godt have ryddet op med det samme, men Connie Hedegaard afviste med begrundelsen, at man ikke kender en teknisk løsning på problemet i dag. Ministeren ville ikke sætte tal på, hvor stor en del af pengene til en egentlig oprensning eller begrænsning af udsivningen, staten skal bidrage med. »Det kan godt være, at man skal slå halv skade som i Cheminova-sagen, men det vil jeg først tage endelig stilling til i februar. Jeg er mere optaget af perspektiverne i sagen, og at vi får fastlagt, hvordan vi løser sådanne sager fremover«, sagde Connie Hedegaard. Hun vil derfor forsøge at finde en generel løsning, når Folketinget i de kommende måneder skal fastlægge, hvem der får ansvaret for jordforurening i den kommende strukturreform - og afsætte de nødvendige penge til det. Så regioner eller staten ikke bare kan vælge at lade være med at rydde op, hvis problemet virker teknisk og økonomisk uoverskueligt. Også den melding blev modtaget positivt af langt de fleste partier i samrådslokalet.