Historie i gymnasiet får facitliste

Udkastet til en læreplan i historie, som efter knap to måneders forsinkelse og stor hemmelighedskræmmeri, viser, at det fremover vil blive defineret fra centralt hold, hvad gymnasieeleverne skal lære i faget historie. Udkastet blev offentliggjort sent fredag på Undervisningsministeriets hjemmeside. Brud med årtier lang tradition Listen med 21 specifikke emner markerer et brud med en 30 år lang tradition for at lærerne selv må vælge, hvilke emner og perioder de beskæftiger sig med. Det nærmer sig i høj grad en historiekanon - at det er defineret, at nogle emner er bedre end andre - mener Historielærerforeningen. »Udtrykket kanon er som udgangspunkt religiøst, at der er nogle emner, som er autoriseret fra højeste sted og den gudgivne sandhed. Så for at undgå de negative associationer vil jeg hellere kalde det kernestof«, siger formanden for Historielærerforeningen Carsten Lykke-Kjeldsen. Planen er 'en rettesnor' Rektor på Aurehøj Gymnasium Marianne Zibrandtsen kalder læreplanen en kanon. Hun har som medlem af undervisningsministerens referencegruppe selv været med til at udarbejde den. »Kanon betyder rettesnor. Det er planen, fordi den lister de perioder eleverne skal igennem for at få en fælles forståelse for den fælles arv«, siger Marianne Zibrandtsen, som også sidder i regeringens kanonudvalg, der skal lave en konkret liste over værker, de synes, børn skal læse. Lidt for konkret Men så konkret mener hun ikke, at en historiekanon skal være. »Den rigtige måde i forhold til historie er at definere -ismerne og området, som det er gjort i planen, og så ikke sætte navne på de tekster de skal læse«. Både hun og Historielærerforeningen er dog tilfredse med de oplistede emner.