Det kostede sidste år hver dansker 295 kroner, at Danmark er medlem af EU. Det fremgår af EU's regnskab for 2003, som kommissær Michaele Schreyer har fremlagt. Tallet fremkommer, når man trækker de penge, som Danmark får via EU's støtteordninger, fra det årlige medlemsgebyr. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande betaler i forhold til, hvor meget de får i støtte. Øverst på listen ligger Irland og Portugal, der årligt indkasserer 2913 og 2479 kroner per indbygger. Nederst på listen ligger Luxembourg og Holland, der må punge ud med mest, henholdsvis 930 og 897 kroner per indbygger. Flere penge til nye lande »Regnskabet viser ikke noget om mange af de andre fordele, som medlemslandene får ved at være med i EU. For eksempel er der fordele ved det indre marked og økonomisk integration, og ikke mindst politisk stabilitet og sikkerhed«, siger Schreyer. Udvidelsen af EU med 10 nye lande vil sandsynligvis betyde, at medlemskabet vil blive relativt dyrere for Danmark og resten af de gamle EU-lande i fremtiden. »EU's udgifter vil i fremtiden i højere grad gå til de relativt fattigere medlemsstater«, siger Schreyer. I 2003 var EU's samlede budget på mere end 670 milliarder kroner. Heraf gik 580 milliarder til modtagere i medlemslandene, mens resten blev brugt til administration og støtte til lande udenfor EU.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























