Olofsson: Jeg blev snydt

Der blev skrevet retshistorie på flere måder i Østre Landsret, da den narkodømte Clark Olofsson fik genoptaget sin straffesag. Olofsson har uden hjælp af en advokat fået genoptaget sagen. Og så er det så vidt vides første gang, at et nævningeting udelukkende skal tage stilling til straffens længde efter en særlig paragraf i straffeloven. Ifølge både forsvarer, anklager og retsformanden var det derfor en helt usædvanlig sag, de 12 nævninger og to suppleanter skulle tage stilling til. Snydt Olofsson har på egen hånd overbevist retssystemet om, at han muligvis blev snydt og straffet for hårdt, da han i 1998 blev udleveret fra Spanien til Danmark og året efter idømt 14 års fængsel. Derfor besluttede Den Særlige Klageret, at selve spørgsmålet om straffens længde skulle afgøres ved en ny nævningesag i landsretten. 15 år i stedet for 10 Det springende punkt handler om paragraf 88 i straffeloven. Den siger nemlig, at i særdeles grove tilfælde kan strafferammen sprænges og forhøjes med indtil det halve. I Clark Olofssons tilfælde betød det, at han i stedet for en straf på maksimalt 10 års fængsel kunne risikere at få 15 års fængsel for grove narkotikaforbrydelser. Men med den lille 'manøvre' snød Danmark på vægten, mener den nu 57-årige belgiske statsborger - der i øvrigt har taget navneforandring til Daniel Demuynck. I udleveringsbegæringen stod der nemlig ikke noget om, at paragraf 88 kunne komme på tale. Under udleveringssagen i Spanien understregede en dommer tværtimod, at Olofsson højst kunne få 10 års fængsel, fortalte han i retten. Clark Olofsson sagde herefter ja til at blive udleveret til Danmark. »Og det ville han formentlig ikke have gjort, hvis han havde vidst, at han risikerede 15 års fængsel«, sagde Olofssons forsvarer, Hanne Reumert, under sin procedure. 'Afvis paragraf 88' Reumert bad derfor nævningerne om at afvise brugen af paragraf 88 til strafudmålingen. Anklageren i sagen, Henrik Plæhn, havde til gengæld et væld af argumenter for, hvorfor det var okay at bruge paragraf 88 - også selv om den ikke var skrevet ind i udleveringsbegæringen tilbage i 1998. »I udleveringskonventionerne står der blandt andet noget om forbrydelsens art, og om at gerningen skal være strafbar i begge lande. Der står også noget om et mindstekrav til straffens længde. Men der står ikke noget om maksimum krav. Derfor har vi ikke brudt konventionerne«, sagde statsadvokatassessor Plæhn.