Edderkopper mod malaria og besværlige fødsler

Mennesket og dagslyset stammer fra edderkopperne. I hvert fald ifølge nordamerikanske indianersagn og myter. I det hele taget kravler edderkopper rundt i et væld af myter og sagn, og de letgenkendelige dyr og deres smukke spind tillægges overnaturlige evner. Også langt ud over Spidermans i den forbindelse fattige formåen. Et gammelt indianersagn fortæller ganske vist, at det var Ulven, der lærte Edderkoppe-manden og Edderkoppe-kvinden at avle unger, men til gengæld blev deres unger menneskelige, »og herfra stammer alle mennesker«, hed det hos Arikara-indianerne i North Dakota. Edderkoppen optræder også som Bedstemor Edderkop i flere amerikanske indianersagn. Blandt andet i et Cherokee-sagn om, hvordan der blev lys: Dyrene var blevet trætte af at snuble over huller og rødder i Jordens buldrende mørke, så Kloge Ugle fik både Bror Pungrotte og Bror Musvåge til at hente lyset fra de lyse lande, men lyset svandt på vejen hjem. Til sidst meldte Bedstemor Edderkop sig. Hun drog af sted med en lerkrukke, hun havde klinet af ler fra sine mørke gange. I den samlede hun lyset, så det ikke kunne slippe ud, og hjemme åbnede hun krukken foran alle dyrene. Det skabte »sådan en strålende klarhed, at alle dyrene var overvældede, og fra det tidspunkt var der både nat og dag«, hedder det i fortællingen, der understreger, at edderkoppens hjulspind ligner solstråler. Fra Grækenland stammer fortællingen om smukke Arachne, der var kendt for sine evner som væverske, og som på et tidspunkt udfordrede ingen ringere end gudinden Pallas Athene til en dyst på billedvævning. Arachne vandt med et smukt kærlighedsmotiv, men Pallas Athene blev rasende og ødelagde billedtæppet, hvorpå Arachne hængte sig i et træ. Gudinden kaldte hende nådigt til live, men straffede hende ved til evig tid at lade hende hænge i et træ som en edderkop og spinde tæpper - med faste, geometriske mønstre. Edderkop som meteorolog Herhjemme har man taget varsler af edderkopper. På Anholt mente man, at en kravlende edderkop varslede død og elendighed - og der var mange edderkopper på Anholt. Mere troværdige er vejrvarslerne, fortæller biolog ved Naturhistorisk Museum i Århus Morten D.D. Hansen: »Edderkopper kan sanse såvel temperatur som vindhastighed, og hvad enten de skal spinde et spind eller på flyvetur som 'flyvende sommer', foretrækker de, at der er varmt og stille. Er edderkopperne i gang med deres spind om morgenen, er der derfor meget, der tyder på, at vejret bliver godt, og det havde man luret i gamle dage«, fortæller han og citerer et af tidligere tiders mundheld: Er markerne dækket af bølgende spind, bliver vejret godt dagen efter. Også som folkemedicin har edderkopperne været brugt. Silken kan hele sår, og der forskes stadig i, om den kan anvendes som sårtråd, da den opløses af sig selv og er meget stærk. Men derudover har edderkopper, indbagt i kager eller slugt levende, været brugt imod malaria, og på Færøerne i 1800-tallet havde man ifølge V.J. Brøndegaards 'Folk og Fauna' et probat middel, hvis der skulle sættes lidt fut i en træg fødsel: Man kastede levende edderkopper på den fødende kvinde. Måske en del af forklaringen på, at edderkoppefobi især er et kvindeligt fænomen.