Kræftramte snydes for sidste chance

Alt for mange læger glemmer at bruge Sundhedsstyrelsens såkaldte second opinion-panel til vurdering af dødssyge kræftpatienter, som opgives i det almindelige behandlingssystem. Det mener direktør i Kræftens Bekæmpelse, forhenværende sundhedsminister Arne Rolighed. »Vi kender mange eksempler på patienter, som ikke har fået deres sag for second opinion-panelet og derfor vælger at tage til udlandet for egen regning i håb om en sidste chance«, siger han. Det offentlige betaler Hvis patienter, der er opgivet i det almindelige behandlingssystem herhjemme, via ekspertpanelet bliver henvist til behandling i udlandet, sker det på det offentliges regning. Men i Sundhedsstyrelsen har man haft flere sager med kræftpatienter, der selv er rejst til udlandet og har betalt for en behandling, og som siden har forsøgt at få udgifterne dækket. Det gælder bl.a. Anitta Bruus Johansen, hvis sag vi fortæller om herunder. »Det er et gennemgående problem, at patienterne gerne vil have penge med tilbagevirkende kraft. Men det giver bekendtgørelsen ikke mulighed for, at vi kan give«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, overlæge Eva Hammershøy. »Det er aldrig sket«. Rådgivning Sundhedsstyrelsens ekspertpanel blev oprettet i januar 2003, oprindeligt med henblik på at rådgive om muligheden for eksperimentel behandling i udlandet, når der ikke var tilbud i Danmark. I dag rådgives også om eksperimentel behandling i Danmark og om muligheden for yderligere vurdering og eventuel behandling inden for de etablerede danske tilbud. I 2003 behandlede panelet i alt 310 sager. 95 af patienterne blev foreslået en ekstra vurdering eller en yderligere behandling i Danmark, mens 45 patienter fik råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i udlandet. Ifølge lovgrundlaget for second opinion-panelet er det et rådgivende organ for lægerne. Det er ikke patienterne, der selv kan bestemme, om deres tilfælde skal forelægges ekspertpanelet til en vurdering af, om der alligevel er en sidste mulighed. »Men jeg mener, at lægerne i det mindste burde informere deres patienter om eksistensen af panelet og drøfte muligheden med dem«, siger Arne Rolighed. Han er med i en arbejdsgruppe, der i øjeblikket er i gang med at evaluere de første erfaringer med second opinion-panelet. »Vi er meget interesserede i at få undersøgt, hvordan patientforløbet har været i disse sager. Og hele informationsspørgsmålet hører med i det billede«, siger Arne Rolighed. Eva Hammershøy i Sundhedsstyrelsen tør ikke give et klokkeklart bud på, om lægerne har pligt til at informere deres patienter om eksistensen af second opinion-panelet og muligheden for at få deres tilfælde vurderet der. Lægens pligt »Det er et juridisk spørgsmål, hvor langt lægens pligt rækker i den slags sager. Patientklagenævnet behandler konkrete klager over lægelig behandling og må efter min opfattelse vurdere, om sådan en sag falder inden for nævnets område«, siger Eva Hammershøy. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener ikke, at han kan pålægge lægerne en juridisk pligt til at informere deres patienter om second opinion-panelet. »Det er jo heller ikke meningen, at alle patientforløb skal vurderes af panelet. Så ville systemet sande helt til. Men jeg mener, at det er en almindelig forpligtelse som led i det gode læge-patient-forhold, at lægen fortæller om muligheden og om de overvejelser, han gør sig, om det vil være relevant eller ej i det konkrete tilfælde«, siger Lars Løkke Rasmussen. Han mener, at ekspertpanelet helt overordnet har været en succes: »Nu er vi i gang med en evaluering. Og under den ser vi også på, om der er noget, der kan gøres bedre«.